På taget af atelieret knejser vejrhanen.
Indsendt af kunstner Hans Tyrrestrup
Vejrhanen er blot et billede – en tanke støbt i jern – og alligevel betyder billedet, at blæsten kan aflæses – at vi får fortalt, hvilken vej vinden blæser.
Hvorfor er en hane valgt som vejviser? – svaret blæser i vinden.
Vinden kommer svævende som en tanke, næsten før den tænkes. Når den berører fuglen, opstår pejlingen, og i et nu ses tankens retning. Der er logisk, teknisk, videnskabelig sammenhæng.
Det spændende udfoldes af eftertanken, når vejrhanens bevægelser skal tolkes. Hvad betyder det, når vejrhanen udfører sine smukke piruetter, eller når den statisk stille spejler solen i sine metalliske fjer?
Det giver vi mange svar på i forsøget på at forstå vores verdensvindes retninger. For nogen betyder de turbulente storme kaos, for andre betyder de et gigantisk frisk pust. Vejrhanen – eller vindfløjen som den også kaldes – er et symbol, et billede.
Uden billedet, musikstykket, digtet ville vi ikke kunne forstå verden så godt. Vi ville registrere med tanken, men mangle både eftertankens forståelsesforsøg og poesiens æstetiske pejlinger.
Vinden og tanken er imidlertid frie fugle. De kan være flygtige briser på træk eller sværme af sciroccoer. Vindens verden er ikke firkantet, selv om vi taler om verdenshjørner.
Hvis vi vidste, hvilken retning, vinden og tanken vil vælge, behøvede vi ikke den vejrende fugl.
Vi behøver den – kunsten.
Også under atelierets tag
Ps.: Vejrhanen er skabt af min nabosmed i mit sydfranske atelier.
Efter tyve år er den så fløjet nordpå med mig til mit danske.
Med kunstornitologisk hilsen
Hans Tyrrestrup