Pressemeddelelse – A Team KV21 – indsendt af, Søren Laulund, Borgmesterkandidat, Socialdemokratiet i Varde byråd, Hyldesti 1,, 6800 Varde, Tlf. 2871 3413
Socialdemokratisk kandidatliste til kommunalvalget i november er klar efter generalforsamling og opstillingsmøde.
Socialdemokratiet i Varde Kommune afholdt onsdag den 24. marts generalforsamling og opstillingsmøde.
Formand Flemming Knudsen oplyser, “Selvom møderne blev afholdt digitalt, var der et flot fremmøde”, ”og det lykkedes at afholde en god og struktureret generalforsamling med styr på den elektroniske afstemning – til gengæld måtte vi selv hver især sørge for forplejningen”.
Der blev på generalforsamlingen udtrykt stor opbakning til den socialdemokratiske regering, ligesom der var tilfredshed med indsatsen fra de siddende byrådsmedlemmer og gruppeformand Søren Laulund.
Medlemmerne er meget opsatte på, at der ved kommunalvalget i november skal lykkes at ændre flertallet, så Varde Kommune kan blive socialdemokratisk ledet.
Vigtigheden af at ledelsen af Region Syddanmark også er socialdemokratisk ledet blev også understreget, og partiforeningen bakker fuldt og helt op om vores lokale Mette With Hagensen, som nyvalgt Regionsrådsformands kandidat.
Et af de store punkter på dagsordenen var godkendelse af kandidatlisten til kommunalvalget den 16. november i år.
Nr. 1 på listen blev allerede afgjort i starten af 2020, da Søren Laulund blev valgt som partiets borgmesterkandidat. 13 kandidater havde på forhånd meldt sig, og efter det samlede hold var blevet godkendt, skulle pladserne på listen fordeles.
Efter afstemning kom listen til at se således ud:
- Søren Laulund
- AC Hoxcer Nielsen
- Birger Filskov
- Sandie Eis Ravn
- Finn Ladegaard
- Jens Peter Olesen
- Doron Edry
- Martin Bitsch Sølbeck
- Kim Christensen
- Kent Ager
- Hans Julius
- Flemming Knudsen
- Flemming Hansen
- Conny Knigge
Listen kan suppleres indtil den skal indleveres midt i september måned.
På generalforsamlingen var der også valg til 4 pladser i bestyrelsen.
Bjarne Buhl blev genvalgt som Næstformand og John Knigge blev genvalgt som bestyrelsesmedlem, Mia Antonsen blev nyvalgt og overtager posten som kasserer, ligesom nyvalg af Trine Larsen.