Kristendemokraterne i Varde Kommune er nu klar med endnu en kandidat

Pressemeddelelse: Kristendemokraternes nye kandidat hedder Larysa Novikova. Hun bor i Varde med sin mand og sine to børn. Larysa kommer oprindeligt fra Ukraine. Hun har nu boet ti år i Danmark, og er klar til også at deltage i det politiske arbejde. Hun ved om nogen, hvordan det er at komme til Danmark fra et andet land.

Larysa er uddannet indenfor politiet, hvor hun er politijurist. I Danmark er Larysa desuden uddannet som social – og sundhedsassistent. Hun har arbejdet i sundhedssektoren både indenfor det offentlige og det private. Hun har også erfaring fra fælles akut modtagelsen på Sydvestjysk sygehus og i social psykiatri.

I øjeblikket er Larysa i gang med at uddanne sig til socialrådgiver. Samtidig arbejder hun som ukrainsk-russisk-dansk tolk for politiet.

For Larysa er ”ordentlighed” et nøgleord i politik. Hun er optaget af at skabe gode forhold for familien. Det skal være muligt at leve ”det gode liv” uanset om man er barn, ung, voksen eller ældre. Det er også vigtigt for Larysa at arbejde for at flytninger og indvandrere integreres i det danske samfund.

Larysa har været en aktiv deltager i Varde kommunes projekt med det formål at skaffe flere hænder i ældreplejen, hvor hun har arbejdet med at skabe interesse omkring ældreplejen blandt indvandrere. Hun har rekrutteret folk til projektet og til at tage social- og sundheds hjælpe/assistent uddannelse.

 

Politisk ønsker Larysa at arbejde for:

Forebyggelse og tidlig indsats i familielivet, bland andet gratis tilbudt om parterapi og PREP-kursus.

Gode forhold for både de ældre og de ansatte i ældreplejen.

Integration i det danske samfund med fokus på sprogundervisning og beskæftigelse.

At hjælpe dem, som ønsker at integrere sig i et nyt land. Hun har allerede i mange tilfælde været med til at hjælpe udlændinge der på en eller anden måde har haft udfordringer.

 

/Kristendemokraterne i Varde

 

(Politisk annonce)