Sommer: Succesfulde koncerter i Tambours hyggelige have

Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Tambours Have torsdag aften slog porten op for endnu en torsdagskoncert. Mange af gæsterne havde forinden bestilt mad, og det blev nydt i nogle af de små grønne kroge, på græsset og på terrassen. Det emmede ligefrem af intens hyggelig sommerstemning, og Maria Egholm spredte skøn musik i hele den blomstrende park.

(Fotograf: Lars Thomsen)

Der er flere koncerter i vente.

Med det sigende navn: Jazz og Blues med Tre bliver sæsonen for koncerterne afsluttet med en herlig blanding af nogle af de største klassikere fra det traditionelle jazz og blues – og vi
kommer med forbi både New Orleans og blues i skøn forening.
På repertoiret er bl.a. CC Rider, Basin Street Blues, On the Sunny side of the Street og Corrina Corrina, Tin
Roof Blues, – og mange flere melodier, som foden kan vippe med på.
Besætningen i JAZZ & BLUES MED TRE er:
Søren Peter Frøsig (Trompet, flygelhorn og sang)
Brian Svendsen (Saxofon, klarinet og sang)
Steffan Grarup Jensen (Klaver og kor)

Du kan stadig nå at købe din billet på tlf. 2177 3958, i haven eller på www.billetten.dk

(Fotograf: Lars Thomsen)

(Fotograf: Lars Thomsen)