VARDE MINIBY er verdens ældste historisk korrekte miniatureby, der viser VARDE BY i størrelsesforholdet 1:10 som den så ud i 1866.
Minibyen ejes af Varde Kommune og ligger midt i den smukke Arnbjerg Park tæt på Vardes centrum.
–
Minimurerne sørger for vedligeholdelse af bygninger i minibyen og på deres værksted, der ligger tæt på minibyen er det muligt at følge processen fra ler, mursten, byggeri til de færdige huse i minibyen. Minimurerne er en gruppe fingersnilde herrer, fortrinsvis pensionister, der hver formiddag mødes på værkstedet og i minibyen for at skabe de smukke detaljerede huse.
I Minibyen er det tilladt at nyde sin medbragte mad, enten på den
overdækkede terrasse ( ca. 40 pers.) eller ved bænke og borde på plænerne.
Ved større selskaber kan der reserveres bord, og det er muligt at bestille en times guidet rundvisning i minibyen.
Der kan købes kaffe/the – kolde drikke – og souvenirs.