Læserbrev: Budget 2022 – 1. Behandling og finansiering

Søren Laulund, Borgmesterkandidat, Socialdemokratiet i Varde, Hyldesti 1, 6800 Varde

I den Socialdemokratiske byrådsgruppe er vi glade for, at der med budgetaftalen mellem den Socialdemokratiske Regering og KL er åbnet op for udvidelse af servicerammen med op til 12 mio. kr. til vores budgetforhandlinger.

Det havde vi ikke forventet i foråret. Derfor indgik vi en klar politisk aftale i marts, at der ikke kunne åbnes for ”Frit lejde” for nye servicetiltag i forslagene uden der lå konkret finansiering.

I Socialdemokratiet har vi udarbejdet  budget forslag med ekstrem mådeholdenhed tilsvarende processen i fagudvalgene. Begrundet i kravet om at finansiering af nye forslag til budgettet også var ensbetydende med serviceforringelser. Serviceforringelser vi typisk ikke kan støtte

Det har derfor overrasket og skuffet, at andre partier ikke har udvist samme aftale loyalitet i deres budgetforslag, ligesom finansiering ej heller viser konkret spare iver, men nærmere kreativ bogføring.

Derfor finder vi det uhensigtsmæssigt at budgetforslagene fra partier alle ukritisk er sendt ud til høring uden at præcisere rammerne for partiernes budgetforslag.

Høringsparter – der ikke kender vores aftale –  er overraskede over at læse, at vi i A ikke har flere forslag, når der netop kan læses om mange gode initiativer fra andre partier, men altså uden en reel finansiering. Derudover hersker der også tvivl om nødvendigheden af at give høringsvar på partiernes forslag kontra de egentlig forslag fra fagudvalgene, hvor vi på tværs af partier har fundet finansiering i enighed.

På grund af den indgåede aftale om ”selv finansiering” har vi sendt vores forslag til omprioritering af beløb på blot 1,2 mio. kr. fra vintertjenesten, asfaltkontoen og omprioritering i stabsfunktionerne. Vi har alene herudover valgt at udarbejde nogle hensigtserklæringer, hvor vi vil en fælles politisk drøftelse af nuværende serviceniveau, så behovet også kan matche de politiske ønsker for områderne.

Med den viden om yderligere 12 mill.kr. som vi har i dag  ændrer disse hensigts erklæringer selvsagt karakter til egentlige budget ønsker . Ligesom vi gerne vil sætte større beløb af på vores konkrete budgetforslag, men som påpeget undlod vi det ud fra de fælles  – men nu uaktuelle forudsætninger.

Vi skal i den kommende periode drøfte os frem til et budget – og  vi kan vælge mellem at bruge budgetprocessen til at føre valgkamp på – hvad der som jeg har antydet allerede har været tendenser til – eller vi kan gå seriøst til opgaven – og arbejde os hen mod et bredt forlig. Dette sidste er vi i socialdemokratiet stemt for- og vi håber at Borgmesteren i sit kommende udspil vil indarbejde en form for ”proportionalitet” så vi alle kan se os selv i en budgetaftale. Altså et samarbejde på tværs – og ikke en uhensigtsmæssig blokdannelse.

Derfor vil vi se frem til at der findes de nødvendige midler, så vores budgetforslag og hensigtserklæringer også kan nydes fremme i de kommende forhandlinger.

Socialdemokratiet har flere forslag og hensigtserklæringer, men nedenfor læses vores væsentligste af vores budgetforslag!

Folkeskolen(tildelingsmodellen) – Der bør arbejdes på at finde en finansiering af 4,4 mio kr. til ansættelse af flere lærere – Vi ønsker nu at gå ind i forhandlingerne om den styrket økonomi, således hele beløbet finansieres herfra.

Vi havde oprindeligt helt bevidst undladt finansiering, da vi i byrådet har behov for at se hinanden i øjnene under forhandlingerne for at nå til enighed om, at nuværende niveau ikke kan stå mål med vores fælles politiske ambitioner for skolerne i Varde kommune. 

 

Det var vores udgangspunk i foråret, men nu som beskrevet i indledningen vil vi nu arbejde for hel finansiering i 2022.