Af Rasmus Veng, formuespecialist i Andelskassen
Kan det betale sig at skrive testamente? Hvad er konsekvensen, hvis man ikke gør det? Det er to af de spørgsmål, kunderne oftest stiller mig, når vi taler om arv og fordeling af formue.
Svaret på det første spørgsmål er relativt enkelt. Hvis du gerne vil have indflydelse på, hvordan arven efter dig skal fordeles, bør du skrive testamente. Det samme gælder, hvis du og din ægtefælle/samlever vil sikre hinanden bedst muligt, bør I skrive testamente.
Skriver du ikke testamente, fordeles arven automatisk i henhold til arveloven. Derfor er testamentet nødvendigt, hvis din sidste vilje er forskellig fra arveloven.
Familiemønster spiller en rolle
Ifølge Danmarks Statistik er der 37 forskellige familieformer i Danmark, og netop familiestrukturen spiller en rolle – uanset om der er tale om ”dine, mine og/eller vores børn”. Derfor er det altid en god idé at konsultere en advokat og med dennes hjælp finde ud af, hvorvidt det er relevant for dig at skrive testamente. Alder har derimod ingen direkte betydning for, om det er en god idé at skrive testamente. Men netop inden for dette område er det bedre at være for tidligt end for sent på den.
Det er meget individuelt og helt op til den enkelte at beslutte, hvor detaljeret testamentet skal være. Nogle holder det på et overordnet niveau, mens andre har behov for at være ret specifikke omkring tingene. En dialog med en advokat og eventuelt en formuespecialist kan give værdifuldt input til at træffe beslutningen.
Den største faldgrube
Den absolut vigtigste faldgrube at undgå er den, hvor man ikke forholder sig aktivt til, om det er relevant at skrive testamente. Typisk er der to veje til denne faldgrube. Den årsag, vi oftest ser, er den, hvor man venter for længe, udskyder beslutningen og fortæller sig selv og en eventuel partner, at man jo stadig har mange gode år tilbage. Virkeligheden er bare, at ingen af os reelt ved, hvornår der bliver brug for testamentet.
Den anden vej til faldgruben er typisk den, hvor et ægtepar føler sig sikre på, at de ikke har brug for at skrive testamente, fordi de er gift, har fælles børn og fælles formue. Problemet er bare, at de risikerer at sætte en barriere op for den længstlevende, fordi det bliver for dyrt for vedkommende at skifte boet. Det kan forhindre længstlevende i senere at komme videre og etablere sig med en ny partner, hvis man skulle få lyst til det. I disse tilfælde vil det derfor også være fornuftigt på forhånd at konsultere en advokat, der kan hjælpe med at sætte perspektiv på situationen.
Endelig bør vi i forbindelse med arv også runde begrebet ”særeje” i forhold til børn. Det betyder, at en arving ikke skal dele med sin ægtefælle, hvis arvingen/barnet på et senere tidspunkt skal skilles. Giver man sine børn særeje, betyder det, at de ikke skal dele den arv, de har fået i særeje, i tilfælde af en skilsmisse senere i livet. Med en skilsmisserate i Danmark på ca. 35 % (2019) bør man have særeje med i sine overvejelser, hvis man beslutter sig for at udfærdige et testamente.