Læserbrev indsendt af Flemming Knudsen, Byrådskandidat for Socialdemokratiet (A) i Varde Kommune.
Som borger og bosiddende ikke langt fra Jegum ferieby oplever jeg en stigende tilstrømning af turister i området og det er jo dejligt, men det giver samtidigt også nogle udfordringer for de fastboende som dagligt bruger deres cykel for at komme til og fra deres arbejde, eller når man som turist ønsker at benytte cyklen for at komme rundt i området for at opleve og nyde naturen.
I dag er det ofte med livet som indsats, når man enten møder en stor traktor eller lastbil på vejene, og med den øgede mængde af turister øges samtidigt mængden af flere personbiler i dette område af kommunen.
Derfor vil jeg når jeg kommer i byrådet, arbejde for at der bliver prioritet flere midler til etablering af cykelstier i netop turistområdet, således at man kan benytte cyklen enten man ønsker at komme til Henne Strand eller Blåvand eller et andet skønt sted i naturen i Varde Kommune.