Læserbrev indsendt af Lars Teglgaard, Kløvervænget 9 6870 Ølgod, Byrådsmedlem (V), næstformand Kultur & Fritid, kandidat KV21
I en netop offentliggjort undersøgelse fra DIF går Varde Kommune rykker fra nr. 41 til nr. 15. Men er vi så færdige her?
Nej vores foreninger bløder og der er stor mangel på frivillige ledere. Vores frivillige yder en kæmpe indsats for vores foreninger og uden dem var der slet ikke noget foreningsliv. Foreningerne møder masser af udfordringer, når der skal arrangeres byfester, med indhentning af tilladelser fra politi og andre myndigheder.
GPDR forkortelsen kender alle. Der skal indsendes ID ind når man skifter bestyrelse, man må ikke sende medlemsoplysninger til hinanden osv. Alt sammen papirarbejde som hæmmer vores foreninger. De vil hellere ud at træne. Derfor var det det også med både glæde og stor undring, da Danmarks kommissær Margrethe Vestager i Ølgod Hallen fredag kom med kommentaren ”Vi har lavet GDPR i EU, men hvorfor ligger Danmark så selv noget ovenpå loven, unødvendigt!” Vi skal have simple regler. Vores frivillige skal ikke lave papirarbejde, de skal gøre det som de er bedst til, nemlig træne og glæde os alle.
Vejen til Danmarks bedste foreningskommune er et langt sejt træk, og det vil jeg kæmpe for i Varde Kommune.