Jeg var forleden ude og lave et indslag for en kunde, og det han sagde, er jeg simpelthen nødt til at gentage – fordi det efterhånden er fuldstændig vanvittig sjældent, nogen siger det højt: Lad os nu respektere hinanden i stedet for at pege fingre.
Når en kunde, du går og handler ved siden af, ikke bærer mundbind, så er der med al sandsynlighed en forklaring herpå.
Når din nabo ikke er vaccineret, så er der sikkert også en grund til det.
Når din fætters datter på 6 år er vaccineret, så er der den pågældende families valg. Ikke dit.
Når din farfar ikke vil testes, fordi “han jo er vaccineret”, så er det hans valg. Ikke dit.
Jeg er simpelthen ved at være jøsses-træt af at læse corona-“jeg er bedre end andre på grund af mit valg”-opslag. Hvad er det for en trist tendens med konstant stigende behov for at hæve sig selv over andre?
Det er muligt, du synes det er skægt at sammenligne covid-vacciner med vinterdæk. Eller multidele opslag om indholdet af Mac D mad contra vacciner. Eller lave lange opslag om, hvor vanvittigt det er at lade børn vaccinere. Eller at lade være. Fordi der er microchips og skjult overvågning i sprøjterne(?). Men hvor er dog trættende for alle os andre at læse om det. For hver gang du siger eller skriver noget larmende omkring COVID19, devaluerer du fuldstændig de mennesker, der af den eller anden grund har truffet et andet valg end dig. Og det ville vel nok være rart, hvis det kunne få en ende. Både i den ene og den anden lejr. Det gør intet godt – de her stinkende pegefingre. Som langsomt forvandler vores ellers så gode samfund til individuelle tænkebokse, hvor kun folkedomstolen hersker.
Selv har jeg stoppet NEWS for en periode. Det har ellers altid været tændt, men jeg orker det ikke længere. Vi ved det jo godt. At Covid er noget skidt. Og at vi skal passe på. Og når vi husker det, og retter ind efter de her tiltag, så skal vi altså også huske alt det gode – alt det, der er at glæde sig over og glæde sig til.
Hvor kunne det være julehyggeligt, hvis vi i stedet for alt det pege-fingre-galde besluttede at bruge vores sunde fornuft, knipse mundbindet på, snuppe en ekstra testpind i næsen og sende et smil afsted. Og lade tasterne være, når det kommer til dem, der havde glemt mundbindet forleden i køen. De husker det nok næste gang.
Når du sætter dig ved tastaturet for at skrive en masse negativt om de mennesker, du reelt ikke kender, så stop – send i stedet en venlig julehilsen. Det virker nemlig, og de fleste vil meget hellere ha’ et smil end modbydelige pegefingre.
Det var vist i store træk det, han sagde, ham jeg talte med forleden, og lad mig sige – jeg er godt nok enig.