Jeg sidder her og spekulerer på den her debat om mundbind eller ej.
Dette er ikke en helt masse om Corona, for den debat vil jeg ikke hvirvles ind i her i min ellers ucensurede. Men jeg tør nu godt mene noget om mundbind. Jeg er IKKE fan! Men jeg har knipset det bag ørene, når vi skulle/da det gav mening – snottet i det, nyst i det, tørret makeup af i det, udviklet klam bumset hud på hagen osv. osv. Fordi det var der nogen, der sagde vi skulle. Bære det altså. Og så gjorde vi det.
Nu er der så nogen, der mener, tiden er inde for at tage det af. Mens andre råber, at det MÅ VI IKKE… Huha, hvor der debatteres derinde i News bag mig – for slet ikke at nævne de sociale medier. Jøsses altså.
Jeg forstår simpelthen ikke… hvorfor ikke bare lade det være op til folk selv? Er det ikke på tide at slippe lidt af den her kontrol, og tænke selv? Er vi ikke der nu, hvor det giver mere mening at holde den her afstand, nyse i albuen – men lade smilet komme frem SYNLIGT igen? Jeg savner at kunne se smilet. At kunne sende ekspedienten et stort smil fredag eftermiddag, når jeg handler. Smile til folk i gaden. Og ikke mindst kunne KENDE dem, jeg møder. Og så skal jeg nok lade være med at hoste og nyse folk i ansigtet. Og dem, der måtte være af en anden mening, skal jo beholde mundbindet på. Og det er der intet forkert i. Vi bestemmer jo selv (???) Eller…
Jeg tror faktisk på, at langt de fleste mennesker er ganske ansvarlige og VED, hvornår det giver mening at tage mundbind på. Og ønsker en butiksejer, at kunderne skal bære mundbind i dennes butik, jamen så gør vi det. Uden at brokke os. Vi skal i det hele taget stoppe al den brok.
Det er jo nok ikke den store hemmelighed, at jeg gerne lader mundbindet ligge i lommen. Men at jeg har det med mig, hvis det giver mening eller forventes at trække det frem. Jeg savner smilet! Og tilliden til den sunde fornuft. Så jeg stemmer for valgfriheden. Uden at det ene skal være mere rigtigt end det andet….