Kirke- og kulturmedarbejder
Kirke- og Kulturmedarbejder søges til Varde Kirke – i et af Danmarks største sogne
Stillingen er ledig til ansættelse pr. 1. august 2022 og er som udgangspunkt en deltidsstilling på 32 timer pr. uge i gennemsnit med mulighed for en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge i gennemsnit.
Vi søger en person med relevant erfaring, eventuelt fra en lignende stilling, som kan arbejde selvstændigt, men også indgå i et positivt samarbejde med menighedsråd, præster og øvrige ansatte.
Varde sogn har 15.274 indbyggere (12.805 medlemmer af folkekirken). I sognet ligger Sct. Jacobi kirke, Østerlund Kirkesal og Arnbjerg kapel, Kirkens Hus og tre præsteboliger med tjenstlige lokaler. Derudover ligger der 3 folkeskoler og 1 friskole. Der er ca. 30 ansatte samt kirkekor.
Der er tradition for et godt og velfungerende samarbejde mellem alle kirkens ansatte. Se mere om Varde kirke på www.vardekirke.dk
Vi tilbyder:
- en alsidig og udviklende stilling med indflydelse på arbejdsopgaverne alt efter timetal.
- kollegialt fællesskab med flere forskellige faggrupper på en travl arbejdsplads, hvor du får reference til den daglige leder
- mulighed for efteruddannelse
- en stilling i en aktiv kirke med en høj grad af synlighed
Opgaverne består i:
- at deltage i planlægning og gennemførelse af konfirmandundervisning for konfirmandhold fra Den Nye Sct. Jacobi Skole (specialskole) i samarbejde med sognepræst
- at deltage i planlægning og gennemførelse af minikonfirmandundervisning for alle byens skoler – inkl. specialskolen – i samarbejde med kirkens fire præster, der på skift har det overordnede ansvar
- Sorggruppearbejde med børn og unge i samarbejde med præst.
Opgaverne kan yderligere bestå i:
- at varetage kirketjeneste som afløser for de to faste kirketjenere.
- Opdatering af kirkens hjemmeside
- Varetage og evt. videreudvikle kirkens SoMe profil på forskellige platforme
- Ansvarlig for kirkesiden i den lokale ugeavis
Vi søger en person, der:
- Har erfaring med og kan lide at formidle det kristne budskab for børn
- Er kirkelig engageret med levende interesse i at arbejde i en kirkelig sammenhæng
- Er en god formidler til børn og voksne.
Er fleksibel, udadvendt, kreativ, har humoristisk sans og er god til at skabe relationer. - har en relevant uddannelse (eks. 3K-uddannelsen) og er indstillet på fortsat faglig udvikling.
- Kan trives i at samarbejde omkring en opgave med forskellige tilgange alt efter hvilken præst der samarbejdes med.
Arbejdssted er sognets konfirmandlokaler, kirken og kapellerne i Varde by. Medarbejderen får kontor i tilknytning til konfirmandlokalet på Jægumsvej 45, 6800 Varde, men også mulighed for at arbejde i det nuværende kirkens hus, tæt på kirken.
Ansættelse sker ved Varde Sogns Menighedsråd beliggende Kirkepladsen 4, 6800 Varde
Se hele stillingsopslaget på:
Jobannonce