Varde Kommune inviterer til informationsmøde om robotstøvsugere

I forbindelse med at Varde Kommune har truffet beslutning om, at borgere der får hjælp til støvsugning i fremtiden skal anvende en robotstøvsuger, Inviterer Varde Kommune til informationsmøde.
Mødet er målrettet borgere der får hjælp til støvsugning og deres pårørende.

På møderne vil politikere fra Social- og Sundhedsudvalget deltage, og borgerne kan få information om:

  • Baggrund for beslutningen
  • De praktiske forhold omkring overgangen til robotstøvsugere, f.eks.:

Hvem er undtaget fra kravet om robotstøvsugere?

Hvordan vurderes det om jeg skal bruge en robotstøvsuger?

Hvad er tidsplanen for overgangen?

  • Tips og tricks når du skal i gang med robotstøvsugeren:

Hvordan vælger man robotstøvsuger?

Hvor køber man robotstøvsugeren?

Hvad skal man tænke på i forhold til indretningen?

Der afholdes i alt fire informationsmøder:

22 juni kl. 16:00 – 17:00 Helle Plejecenter, Vinkelvej 2, 7200 Grinsted

27 juni kl. 16:00 – 17:00 Blåbjerg Pleje- og aktivitetscenter, Byagervej 19, 6830 Nørre Nebel

29 juni kl. 16:00 – 17:00 Aktivitetscentret Ølgod, Gartnerpassagen 6, 6870 Ølgod
4 juli kl. 16:00 – 17:00 Rådhuset i Varde, Bytoften 2, 6800 Varde

Der er ingen tilmelding til møderne.

Alle borgere der i dag modtager hjælp til støvsugning, modtager i nærmeste fremtid en personlig invitation til møderne, og en informationspjece om robotstøvsugere.