Varde Kommune: Lyngbos Hede består af en mosaik af tør og fugtig klithede med dværgbuske, hedelyng, klokkelyng, revling og mange andre arter.
Den danske klithede er helt enestående i Europa og i Danmark er der ca. 50.000 ha tilbage, som primært findes ved den jyske vestkyst. Lyngbos Hede er et af de områder med klithede.
For bevare dette landskab har Danmarks Naturfredningsforening og Varde Kommune sendt et forslag til fredning af Lyngbos Hede til det lokale fredningsnævn efter dialog med Forsvaret og Naturstyrelsen.
Hvis fredningen gennemføres, får områdets enestående naturværdier en bedre beskyttelse.