Karlsgårde Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor der er sammensat en bred vifte af aktiviteter, naturoplevelser og tilbud.
På Karlsgårde Dag kan du også få smagsprøver på, hvad områdets mange foreninger tilbyder, prøve nogle af de mange aktiviteter, lege og udfordringer, dagen byder på.
Og man kan roligt sige, at Karlsgåde dag kunne markere 15 års jubilæet med stolthed – i øvrigt i høj sol fra skyfri himmel. Der var kamp om parkeringspladserne og kø ved de forskellige stande – og humøret og stemningen var intet mindre end fantastisk!
Tambours Have tilbød blandt andet en særpræget og meditativ naturoplevelse midt i den ellers barske vestjyske natur. I udkanten af Tambours Have blev Forsamlingshuset rejst, og værket kommer til at afspejle det rolige liv i haven.
På ruten ved selve søen kunne man opleve alt fra tallerken-kast, lune pølser, smådyrfangst, kæphesteløb og hygge omkring bålet… og meget meget mere…