Puha – som om vi ikke stadig er pænt mættede fra Covid-“Da jeg handlede i formiddag, var der en, der ikke holdt afstand…!” og “Jeg oplevede en, der ikke nøs i sit ærme!” – og ej at forglemme den vanvittige krig de vaccinerede/uvaccinerede imellem.
Jeg tog en dyb indånding hen over sommeren og prøvede at glæde mig over, at det nu var fortid – denne modbydelige side af menneskeheden, hvor udskamning og disrespekt hørte til hverdagskosten, men næ nej.
Jeg har fulgt debatten om julelys, og – lad mig sige det sådan: Jeg ELSKER jul, alt ved julen (travlheden undtaget) – men hyggen, sneen der daler (man har vel lov at drømme), de levende lys i vinduet, turen op gennem Storegade i Varde, hvor man bliver så glad over de smukke julelys, Vardes 300 nisser, torvet med det store juletræ og alt det der, vi ved, der er indbegrebet af jul.
Sidste år blev jeg gevaldig snydt! Var Corona-isoleret fra d. 17. december og kunne ikke smage julemiddagen, deltog ikke i julefrokoster af skræk for at smitte nogen, for tænk nu hvis… SÅ jeg har glædet mig til den kommende jul!
Men så kom alt det der rod med energipriserne, og vi skal spare og alt muligt, vi ikke orker efter år med Corona-bøvl og drama!
Jeg vil gerne ha’ julelys – masser af julelys – gerne fra midt i november… men det der “jeg vil gerne ha'” dur vist ikke helt i år…
Jeg forstår, at det ikke er så omkosteligt og sådan noget, at have julen til at lyse i handelssbyerne, men jeg må tilstå, som jeg sad der og fulgte debatten – jeg er pivbange for, hvordan tonerne vil lyde i denne vinter. Når man tænker på, hvordan de sociale medier blev overdænget med voldsomme udskamninger de sidste år, hvordan vil det så ikke se ud i den kommende tid?
Jeg kan allerede se det for mig:
“Jeg så min nabo havde lyset tændt på badeværelset – hele natten…”
“Når jeg nu skal spare, hvorfor skal de så ikke…!”
“Min genbo har julelys tændt FLERE steder i forhaven…!”
(Og det er den pænere version, jeg har valgt at gisne om her.)
Jeg ORKEDE ikke Corona-mentaliteten på skrift, ej heller tonen folk imellem, der ikke var enige, og det var de sjældent.
Og mindre ORKER jeg det scenarie, der formentlig ligger forude i december.
Kan vi ikke lige prøve at trække vejret alle sammen. Og måske endda huske, hvor godt vi har det, på trods af at tingenes tilstand.
Er du vred over din nabos julelys, så hvæs det for dig selv ned i morgenkaffen. Og er du så absolut vred over, din genbos tændte nat-toiletlampe, så sig det for pokker til ham, (men forbered dig på, at det med al sandsynlighed ikke styrker det gode naboskab.)
HOLD DIG fra tasterne. La’ nu vær’. Der er absolut ingen, der GIDER læse om din nabo eller genbo. Vi har hver især nok i at arbejde med vores private energi-bitterhed og tingenes tilstand! Lad os nu tænde et julelys og PRØVE at få det bedste ud af det hele.
– Det bliver vel godt igen – en dag….. (som man siger)
