Sad og arbejdede denne søndag eftermiddag – da blikket fangede de her utallige notifikationer på GoVarde. Der kommer mange, ja, men det her – joh, det var alligevel vildt! Lurede ind og skulle da lige se, hvad det var, der tiltrak så megen aktivitet.
64 (da stoppede jeg med at tælle) sure “smiley’er” fik en læser sat på rekordtid.
“Hun er godt nok vred”, tænkte jeg og studsede over, at man vælger at bruge sin søndag eftermiddag i det mest fantatiske vejr på at sidde og skrive modbydelige kommentarer og sætte så mange sure ansigter på så mange opslag.
Er det ikke besynderligt? Vi har gennem nu 3 år været omgivet af coronabøvl, stigende priser og krig i Europa, – burde vi ikke prøve at finde optimismen frem ind imellem, i stedet for at fodre svinehunden? Anerkende hinanden, og for pokker prøve at smile noget mere?
Jeg bliver ked af det. Trist over, at nogle mennesker bruger tid og energi på at drysse om sig konstant med negativiteter. Hvorfor? Er det fordi vedkommende er ulykkelig og fanget i en ond spiral, hvor den eneste løsning er at tilsvine og latterliggøre andre mennesker på Facebook? Jeg tog mig selv i en måske lidt upassende nysgerrighed og listede ind på profilen – profilfoto afslørede intet ansigt – og da det var en meget lukket profil, blev jeg ikke meget klogere. Ved egentlig heller ikke, hvad jeg havde forventet?
Jeg kunne i grunden godt tænke mig at vide, hvorfor de gør det, den lille håndfuld, vi støder på her på de sociale medier, (for det er de samme 7-8 stykker) der gang på gang non-stop raser, bander og svovler via tasterne her og der på de lokale sider i kommunen.
Sidste år var jeg med i et udvalg, hvor vi forsøgte at LARME ud om en kampagne ‘NU HOLDER VI TONEN’, men den har tydeligvis ikke virket helt optimalt….
Nå, nok om det for i dag, solen skinner, og i NEWS bag mig siger de, at det er rekordvarmt efterårsvejr, så jeg vil spadsere en tur med hunden og i øvrigt smile til dem, jeg møder – og det synes jeg også, du skulle gøre – det kan jo være, en af os møder den vrede (ulykkelige?) dame fra Facebook, og jeg tror, hun trænger til et varmt smil.