Nu samles Norden igen om den gode fortælling, når Varde og Ølgod Bibliotek inviterer til højtlæsning og Skumringstime
Verdens største højtlæsningsbegivenhed? Ølgod og Varde Bibliotek fejrer Nordisk Biblioteksuge mandag den 14. november kl. 19.
Vær med til at sætte verdensrekord når tusindvis af mennesker i de nordiske og baltiske lande på samme tid og på mere end 2000 lokaliteter lytter til højtlæsning på sine respektive sprog.
Natur i Norden
Dette års tema er ‘Natur i Norden’. Kærlighed og tilgang til vores nordiske natur er noget, der gennemsyrer vores kultur og indtager en stor plads i vores nordiske fortællinger og i vores litterære tradition.
Højtlæsning
I år læses der op af bogen Åleevangeliet: Historien om verdens mest gådefulde fisk – skrevet af den svenske forfatter Patrik Svensson. Åleevangeliet er en bog om, hvordan ålen bringer en søn og hans far sammen, og hvordan ålens mysterium kan sammenlignes med menneskets. Det er en historie om oprindelse, skæbne, hvordan livet skal leves, og den uundgåelige og uhåndterlige død.
Fakta
* Varde Bibliotek, Undervisningslokalet, mandag 14/11 kl. 19 i samarbejde med Foreningen Norden.
* Ølgod Bibliotek, mødelokale 2, mandag 14/11 kl. 19 i samarbejde med Kulturdageforeningen, Ølgod. Oplæser Anne-Mette Strebel, Ølgod