Fredag er det store bededag, og for rigtig mange danskere er det lig med varme hveder aftenen forinden.
Brancheorganisation for de danske bager- og konditormestre, DBK, anslår, at der sælges op mod fem millioner hveder i dagene op til store bededag, så noget tyder på, at vi holder godt fast i skikken. Men hvordan er den egentlig opstået?
Store bededag var oprindeligt tiltænkt bøn, og dagen blev indvarslet allerede aftenen før, hvor kirkeklokkerne ringede som et signal til, at kroer og forretninger skulle lukke.
Dengang skulle man faste fra særlige fødevarer, og man skulle i øvrigt afholde sig fra arbejde, indtil store bededags gudstjenester var afholdt.
Bagerne kunne altså ikke levere friskbagt brød denne dag, og derfor brugte de aftenen før store bededag på at bage hvedeknopper, som folk selv kunne varme på helligdagen. Det er altså her, skikken stammer fra.
200 år gammel tradition
Traditionen kan dokumenteres fra midten af 1800-tallet, men den er sandsynligvis ældre.
Dagen, som oprindelig hed ekstraordinær, almindelig bededag, blev indført i 1686 af biskop Hans Bagger fra Roskilde. Han fik i løbet af sine to første år som biskop indført hele tre faste- og bededage, men der er altså kun den ene tilbage i dag.
Bededag, som også kaldes store bededag, falder altid fredag før 4. søndag efter påske.
(Set på Varde Kirkes Facebook/Astrid Højbjerg)