Jeg ved det! Jeg har lovet og sagt og skrevet, at jeg nødig vil have politik i min klumme… men når det er sagt, kan jeg vel godt undre mig over noget udenom –
Jeg vover pelsen.
Jeg forstår, at vi har valgt nogle mennesker til at slå sig ned på de der taburetter på Christiansborg. Og jeg formoder, at den generelle holdning er den, at man vælger at stemme på den kandidat, hvis valgord er noget, man kan bakke op om.
Resumé: Vi stemmer på den person eller det parti, hvis politik, vi bryder os bedst om – og som i valgkampen formentlig har sagt og lovet en masse ting, man er enig i. Altså mest SAGT noget, man “i valgkampens hede” regner med at kunne stole på…
Jeg er en af dem, der følger en valgkamp på nært hold. Ikke blot qva mit job – men fordi det interesserer mig. Jeg mener, det er vigtigt at forholde sig til, hvad der sker omkring os. Forstå (eller i hvert fald forsøge af forstå) hvad den enkelte politiker vil med samfundet, økonomien (især set i lyset af vores tankevækkende skattetryk), det arbejdende folk, herunder såvel offentlige ansatte som private erhvervsdrivende. Hvad med det her sundhedsvæsen? Hvad med manglen på arbejdskraft netop her? Og børnenes skoler og børnehaver? For slet ikke at tale om vores ældre… Og hvad er det med de der jobcentre? Og flygtninge/indvandrerdebatten? Miljøet, klimaet og naturen? Hvad mener de alle sammen, og hvor vil de hen – og ikke mindst, hvordan vil de gøre det?
Det var noget af det, jeg forsøgte at forstå i valgdebatterne op til sidste folketingsvalg.
Og så var der valg – og en ny regering (?!?)
For hulan jeg er forvirret. Og jeg udelukker ikke, at det kan handle om manglende politisk indsigt og forståelse. Men jeg forsøger. At forstå.
Jeg klæber til skærmen for at forstå den regering, der er dannet. Og venter med spænding på, noget af det, der blev sagt under valgkampen, rent faktisk kommer på dagsordenen. Og jeg læser artikler for at forsøge at begribe, hvad krigen i Ukraine har med St. Bededag at gøre. Især på den lange bane. Og jeg bliver meget bekymret! Ikke bare for hvedernes fremtid, men for den måde, beslutninger bliver truffet på fremadrettet? Der er altså, i min lille ucensurerede verden, tale om en værre uorden.
Sådan er der jo så meget. Og man skal vel lære, så længe man lever – siges der. Og så har jeg vist meget at lære endnu….