”Vi vil bare sige tusind tak…”

– Overvældende – helt og aldeles overvældende,” er det ord, der først falder Connie og Mathias ind, da de skal fortælle om det første halve år med hørecenter i Vardes bymidte, nærmere betegnet i Vestergade 11.

Davidsen Hørecenter slog dørene op i august sidste år, og siden er det gået én vej – nemlig stærkt.

– Vi havde en forestilling om, at vi nok lige skulle lande, og at det ville tage lidt tid, før folk opdagede, vi havde åbnet, men der tog vi fejl, griner Connie Larsen.

Vi havde annonceret en åbningsreception, og det var første gang, vi blev væltet omkuld – på den gode måde vel at mærke. Der kom 350 gæster, så vi måtte sende en stafet efter flere pølser til grillen, fortæller indehaver Mathias Davidsen.

(Artiklen fortsætter under foto)

Rygterne løb stærkt, og det var synligt i kalenderen. Dårligt var de nye blå fløjlssofaer sat klar til ventende klienter, før de var lige så fyldt som kalenderen.

– Vi er meget overvældende – og taknemmelige. Ingen af os havde forestilles os, at det ville gå så hurtigt med synlighed og formidling om, at der var åbnet et hørecenter i Vardes indre by, siger Connie, der samtidig med at styre slagets gang i forkontoret i Vestergade, også blev efterspurgt foredragsholder.

– Der hersker stadig tabu omkring det at benytte høreapparat, og det slår vi et stort slag for at komme til livs. Og blandt andet ved at holde foredrag, hvor der kan samles interesserede, forklarer Connie.

Mathias supplerer: Der er mange, der foretrækker, at vi kommer i hjemmet og laver test osv., så det er også en mulighed, ligesom vi også tilbyder virksomhedsbesøg, og besøg på for eksempel plejehjem eller lignende, hvor alle interesserede kan komme og få lavet høretest ganske uforpligtende.

(Artiklen fortsætter under foto)

 

Det er nu et halvt år siden, hørecenteret åbnede, med to mand klar til at tage imod dig, og nu er det såmænd tre, der er klar til at hjælpe dig til en mere optimal hørelse.

– Vi har fået Jonas Thybo med i teamet. Han kører primært på hjemmebesøg i Esbjerg, Vejen, Kolding, Haderslev, Tønder samt Aabenraa kommune, fortæller Mathias.

De tre har tidligere arbejdet sammen, så det hele falder på plads, som de alle drømte om.

(Artiklen fortsætter under foto)

Naboer og fællesskab

– Én ting er de mange klienter, der har fundet vej til os, men vi har også været heldige at få nogle rigtig søde naboer, smiler Connie og fortsætter: Her hersker en rigtig god og sund kultur mellem os forretningsdrivende i gaden. Man hjælper hinanden og småsludrer, når tiden er til det. Og det har bestemt været medvirkende til, at det har været så nemt at flytte herind.

OM Davidsen Hørecenter: Davidsen Hørecenter er et hørecenter, ejet af Audiologist Mathias Davidsen.
Besøg vores butik i Varde gågade, eller book tid til et hjemmebesøg, og få besøg af en af vores dygtige hørespecialister. Vi kører i hele Syd- og Sønderjylland.

Læs mere her: https://www.davidsenhc.dk/