Undskyld. Kæmpe undskyld til jer, der har måtte læse noget værre vrøvl.
Jeg ved simpelthen ikke, hvad det er med mig, og så tastaturets d-tast – men nu er den gal igen.
D’et sætter sig fast, og hvis jeg ikke er opmærksom, så fyrer jeg tekster af, hvor det halve af ordene er uden d.Vel at mærke, hvor der skulle have været et D!
Det var også galt i mit sidste tastatur, hvor jeg til sidst smed det ud (på den voldsomt irriterede måde) og købte et nyt.
Og nu er det galt igen (??)
Og jeg bliver simpelthen så flov, når jeg 3 timer efter udgivelse af en artikel finder mangel på d’er (igen) i flere tekster. Og så er det jeg slår mig selv oven i hovedet og skælder mig ud – bruger ord som sjuskehoved, og sådan noget, indtil jeg bliver lidt ked af det og skynder mig at rette. Og overvejer at skrive til alle, jeg kender, at jeg er forfærdelig ked af det vrøvl, jeg har udgivet.
Jeg skrev en artikel om madspild. Hvor d’et udeblev, da jeg hakkede på tasterne. Og jeg opdagede det ikke. I første omgang. Madspil. Et spil om mad? Eller? Sikke en uorden, tænkte jeg og blev lidt skidt ved tanken om alle dem, der har læst om spil med mad… eller noget… Ligesom der også er temmelig stor forskel på pine og pinde, – og fine og finde, når man skriver det i en artikel, ikke?
Sådan er der jo så meget, man kan sidde og fundere over og lade sig slå ud over, og tænk hvis der ikke var større problemer i verden end mangel på D’er…
Men nu har jeg løst problemet. Jeg fandt simpelthen en knækbrødskrumme kilet ned (ikke kildet) ved d-tasten (gad vide om det var det, der var galt i det gamle tastatur?)
Så nu tror jeg, at d’et er med mig igen, men jeg er ikke sikker. Så derfor har jeg pudset læsebrillerne, og skammet mig på forhånd, i tilfælde af, at der måtte mangle et d.
Og hvad har jeg lært af det?
Spis ikke knækbrød, når du arbejder. Og græd ikke for meget over spildte krummer…
Her er de d’er, der formentlig har manglet i et par artikler den seneste tid i øvrigt – strø selv ud: DDDDDDDDDDDDDDDD