Hvert år fejrer Varde Kommune de mange børn, unge og voksne, som i årets løb er blevet mestre indenfor kultur, idræt og fritid. Derudover bliver der kåret en forening til årets foreningspris.
Årets Mestre er en påskønnelse af enkeltpersoner eller hold, der i løbet af året har ydet en særlig præstation indenfor idræt, fritid med videre. Der skal være tale om et resultat, som inden for sit felt er meget ud over det sædvanlige, for eksempel jysk, dansk eller nordisk mesterskab.
Efter indstilling fra foreninger og klubber beslutter Udvælgelseskomiteen, hvilke resultater, der kan anses for bemærkelsesværdige, og hvem der bliver hædret ved en sammenkomst. Dette fandt sted onsdag aften i Skovlund Ansager Hallen.
Foreningsprisen tildeles en forening, som har gjort en væsentlig forskel i det forgangne år.
- Har foreningen rykket på et helt bestemt område, som enten har gavnet foreningsmedlemmer eller trænere.
- Har foreningen tænkt ud af boksen, skabt nye aktiviteter og derfor fået vendt en eventuel truende lukning af foreningen til en blomstrende forening med tilgang af nye medlemmer.
Det vigtige er, at foreningen har gjort en forskel enten i forhold til sine medlemmer, trænere eller lokalsamfundet.
Alle kan indstille kandidater til prisen. Forslaget skal være saglig begrundet og skal indeholde en beskrivelse af, hvordan/hvorfor foreningen har gjort en forskel.
(Nederst i artikel fremgår alle årets mestre)