Springvand på torvet – inspiration hentet i Rom

Fontana di Trevi, bedre kendt som Trevi-fontænen, ligger i Roms centrum og er et af verdens mest kendte springvand. Den store marmorfigur forestiller titanen Okeanos, der rider med sine heste gennem de vandmasser, som strømmer ud af fontænen. 

Nu finder Trevi-fontænen vej til Varde – godt nok i mindre udgave, og det bliver heller ikke i tro kopi, men inspirationen er hentet i Italien.

De første tegninger er offentliggjort, og arkitekten bag udtaler, at han er meget tilfreds: Når man slår så stort brød op, kan man lige så godt gøre det ordentligt, så det blev hurtigt besluttet i udvalget, at springvandet skal bygges, så det er flytbart. På den måde kan hele kommunen få glæde af det.

Og går man tilbage i historien, vil man se, at vi blot skal 17 år tilbage, da der blev åbnet op for en lokalplan vedrørende et springvand på torvet i Varde. I referaterne, der ligger ganske tilgængelige for offentligheden, man kan læse, at det blev planlagt at skabe muligheden for opføre et springvand, og nu er tiden kommet. Dog kun i en periode på 3 måneder, så flytter Vardes Trevi Fontæne ud i Vardes Gamle Sommerland, for herefter at blive stillet op på torvet i Blåvand sidst på efteråret, og herefter går turen til Oksbøl.

Planen er, at springvandet skal opstilles på alle torve i hele kommunen fra 1. april 2025 og 5 år frem. Herefter skal det besluttes, om springvandet eventuelt skal lejes ud til andre byer i Danmark.

– Vi vil ikke udelukke, at springvandet finder sin faste plads et sted i kommunen, alt er i spil, lyder det fra arbejdsgruppen.

Byggeriet tager sin spæde start d. 1. april, og efter planen vil Varde kunne præsentere sin egen Vestjyske Trevi-fontæne d. 1. april 2025. Det er den særdeles anerkendte arkitekt Kalendes Aprilius, der skal varetage opgaven.