Lad skønheden blomstre hos Martina

Forkælelse er nøgleordet, når du træder ind i Beauty Salon Marta.

Her tager Martina imod dig og er klar til at give dig en god behandling, i ordets bogstavelige forstand.

Marta driver klinikken fra sin bopæl på Sletten i Varde, hvor hun bor med sin mand og parrets lille søn.

– Vi kommer oprindelig fra Kroatien, og flyttede til Danmark for 10 år siden grundet min mands arbejde, fortæller Martina, der nu har haft sin salon i knap et år.

Marta, der i Kroatien arbejdede som sproglærer på et gymnasium, har gennem flere år været ansat som social- og sundhedshjælper i Varde, og det er netop omsorgen og interessen for pleje, der satte tankerne i gang om at starte sin egen salon med fokus på pleje og skønhed.

– Jeg er glad for at arbejde med mennesker, og jeg kan rigtig godt lide den del, der har med pleje at gøre, så derfor valgte jeg at starte på uddannelsen som kosmetolog i Kolding. Og det er så spændende, jeg er rigtig glad for det, smiler Martina.

(Artiklen fortsætter under foto)

I klinikken på Sletten 110 tilbyder hun blandt andet massage, voksbehandling, ansigtsbehandling og neglebehandling, ligesom Martina også kan ordne dine bryn og vipper. Der er flere muligheder, når du klikker rundt på siden, blandt andet kan du vælge mellem flere former for ansigtsbehandling, og som noget nyt forhandler Martina ampuller ved en luksus ansigtsbehandling. Du kan vælge imellem flere produkter, hvor Martina naturligvis vejleder dig i forhold til din hudtype.

– Jeg har efterhånden fået mange faste kunder, og nye kommer til hele tiden, og det er jeg glad for, siger Martina, der også er deltidsansat ved Hvidbjerg Strand Camping i afdelingen med wellness, blandt andet massage.

– Flere har spurgt mig om, hvorfor salonen ikke hedder Martina, nu det er mit navn, men jeg tænker, at Marta er mere enkelt, og så ligger det jo tæt op af mit navn, lyder det med et smil fra Martina.

På hjemmesiden beautysalonmarta.dk kan man hele tiden holde sig opdateret med tilbud, hvor Martina jævnligt kører særtilbud gældende en vis periode. Her er det også muligt at booke en tid til det, man ønsker at forkæle sig selv med.

(Annonceartikel)