Michaels Automobiler søger værkfører

Vægter du kundeservice og kvalitet højt, og drømmer du om at være en del af et fantastisk team? Så er det måske dig, der er vores nye værkfører!

Har du erfaring som værkstedschef, værkfører, eller er du en erfaren mekaniker med modet på at varetage den daglige ledelse af vores værksted?

Det er dig, der sørger for, at alt går op i en højere enhed. Du går forrest og motiverer dine medarbejdere til at skabe rammerne for ”den gode arbejdsplads”. Du sørger for, at alle opgaverne bliver fulgt til dørs både på værkstedet og bag skærmen. Du vil have kontakten til vores kunder sammen med vores indskriver. Du skal i spidsbelastninger være indstillet på at hjælpe til på værkstedet.

Vi ser gerne, at du er serviceminded og dét at lede og fordele arbejdet samt planlægning og struktur ligger dig naturligt.

Dit team består af 5 svende, 2 lærlinge samt en klargøringsafdeling med 2 mand.

Dine arbejdsopgaver vil indebære
Den daglige drift på værkstedet, herunder planlægning, reklamationer m.m.
Tilbudsgivning, kunderådgivning, varebestilling m.m.
Ledelse af personale
Kørekort B og branchekendskab er et krav.

Du bliver en del af et velfungerende team, hvor der er en god kultur, højt humør og hjælpsomhed på tværs af afdelinger.

Hos os får du et selvstændigt job med frihed under ansvar, løn efter kvalifikationer, pension og sundhedssikring.

Om os
Vi er en veletableret virksomhed med egen salgsafdeling og værksted. Se evt. mere på
Michaels Automobiler ApS (michaels-automobiler.dk).

Vil du være en del af vores team?
Så send din ansøgning samt CV hurtigst muligt til Tina@michaels-automobiler.dk.
Ansøgningsfrist 20/1-24.

Vil du vide mere om stillingen, så kontakt Michael på tlf. 40 44 00 59 eller Tina på 31 35 60 64.

Ansættelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rigtige. Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Læs mere og søg HER

 

jobannonce