Hun har rundet de 385 trænings-halvtimer i LOOP, og hun fortsætter med fuld energi. Det får man nemlig meget af ved at kommer her i centeret, siger Conni Krath.
– Jeg har problemer med muskelgigt og smerter i ryggen, men jeg vil ikke sætte mig hjemme og klage over det, i stedet gør jeg noget, lyder det fra den aktive Conni.
Hun er 76 år og kan efter eget udsagn slet ikke undvære sin træning.
– Der er da dage, hvor man tænker – åhh jeg kunne jo også blive hjemme… – men når man så har været afsted, så føles det bare så godt.
– Jeg vil anbefale alle at komme afsted – det er en halv time, så er træningen klaret, og så er det altså så dejligt at komme her, vi er gode til at hygge os, slutter Conni Krath.