Motorisk træf i børnehøjde

Det er blevet en god tradition – uanset vejr og vind, så mødes de 5 kommunale dagplejere fra Mejls – Orten og Tinghøj hvert år på sportspladsen i Orten to dage for at gøre noget udover det sædvanlige for de små dagplejebørn.

Den såkaldte MOT-dagplejegruppe har til hverdag et tæt samarbejde, så børnene kender hinanden, her møder de blot nye og sjove udfordringer.

– Vi har forskelligt tema fra år til år, sidste år var NaturKulturVarde involveret, og året før var der indianertema. I år har vi besluttet, at det skal handle om krop og bevægelse, fortæller Anne Mette Frøsig Andersen, der er dagplejer i Mejls.

Udfordrende legeredskaber

Dagplejerne har indkøbt diverse legetøj, der udfordrer børnenes motorik, og de små poder har da også taget tingene til sig. Der bliver i den grad prøvet kræfter med at kravle under og over – at holde balancen og hoppe højt.

SE VIDEO:

MOT-gruppen består af 5 kommunale dagplejere: Anne Mette Frøsig Andersen, Ilse Blak, Bente Rasmussen, Ellen Sørensen og Ulla Holst Fornitz.

Hver har de 4 børn i alderen 14 måneder til knap 3 år.

Sportspladsen, hvor børnene har dannet lejr, indtages de følgende dage af den store traditionelle sportsfest arrangeret af borgere i de tre byer, Mejls, Orten og Tinghøj.

dagp1

dagp4

dagp5

dagp6