I hele landet bliver der fundet rester af pesticider i de aktive drikkevandsboringer. Alene i Varde Kommune er der i de seneste fem år fundet pesticidrester i 42 procent af de undersøgte boringer.
Foto: DN
Danskerne har i generationer nydt godt af rent drikkevand, der hives op fra undergrunden, og som efter simpel iltning og filtrering bliver sendt ud i vandhanerne. Men drikkevandet og vandværkernes forsyningssikkerhed er truet af pesticider, og for nylig advarede Danske Regioner om, at forureningen af drikkevandet har nået et kritisk punkt.
Og problemet er udbredt i hele landet. Siden 2019 er der fundet rester af pesticider i aktive drikkevandsboringer i 96 af landets 98 kommuner.
Det har man også i Varde Kommune, hvor der fra 2019 til 2023 er fundet rester af pesticider i 33 af de i alt 79 aktive drikkevandsboringer, der er blevet undersøgt. I ti af prøverne er grænseværdien for drikke- og grundvand endda overskredet.
Det viser en ny opgørelse, som Danmarks Naturfredningsforening har foretaget på baggrund af et nyt udtræk fra GEUS-databasen Jupiter, hvor vandværkernes laboratorier løbende indberetter målinger af det grundvand, der anvendes til drikkevand.
Mere end hver anden danske boring
På landsplan er der siden 2020 fundet pesticidrester i mere end halvdelen af de undersøgte drikkevandsboringer. Og her blev 2023 ingen undtagelse, viser seneste tal fra GEUS.
Sidste år blev der fundet pesticidrester i 51,8 pct. af de i alt 2062 aktive drikkevandsboringer, der er blevet indberettet analyser fra. I 261 af dem var grænseværdien for drikke- og grundvand ovenikøbet overskredet – det svarer til godt hver ottende boring.
– Det er både bekymrende og nedslående, at der så ofte bliver fundet pesticidrester i de danske drikkevandsboringer. Tallene understreger, at vi er nødt til at handle nu, hvis udviklingen skal vendes, og hvis de fremtidige generationer også skal have glæde af rent drikkevand direkte fra den danske undergrund, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.
Truer forsyningssikkerheden
Selvom der på landsplan er fundet pesticidrester over grænseværdien i mere end hver ottende boring, kan man trygt drikke vandet fra hanen. Når vandværkerne finder pesticidrester eller kemikalier i drikkevandsboringerne, bliver det nemlig undersøgt, hvor høje koncentrationer der er i vandet. Hvis koncentrationen overstiger grænseværdien for, hvad der er tilladt, må vandet ikke blive sendt ud i vandhanerne.
Førhen blev boringer taget ud af drift, hvis der blev fundet rester af pesticider. Men i dag er vandværkerne i stigende grad tvunget til enten at anlægge nye boringer, fortynde vandet med vand fra andre boringer eller rense sig ud af problemet for at kunne levere drikkevand, der overholder myndighedernes krav.
Problemet opstår, når der er for få grundvandsmagasiner, der kan bruges til drikkevand. Derfor er det afgørende for vandværkernes forsyningssikkerhed, at fremtidens drikkevand bliver beskyttet mod pesticider og kemikalier, lyder det fra vandselskabernes brancheorganisation, DANVA:
– Tilstanden for det grundvand, der bruges til drikkevand, er bekymrende flere steder. På grund af samfundets anvendelse af kemikalier og pesticider er det et vilkår for rent drikkevand, at der indføres sprøjteforbud i områder, hvor grundvandet dannes. På de større, sammenhængende arealer med grundvandsbeskyttelse kan der plantes skov eller anlægges solceller og vindmøller. Det såkaldte Svarer-udvalg anbefaler et tilskud til plantning af 250.000 hektar ny skov. Den plan bør i Grøn Trepart sammentænkes med grundvandsbeskyttelse, så vandselskaberne har sikkerhed for at forsyne danskerne med rent og urenset drikkevand fra grundvand i fremtiden, siger Carl-Emil Larsen, direktør i DANVA.
Han understreger, at forbrugerne trygt kan åbne for hanen, da alt drikkevand overholder myndighedernes fastsatte krav.
Drøftes i grøn trepart
Beskyttelsen af drikkevandet er netop et af de temaer, der skal drøftes i den grønne trepart, hvor blandt andre Danmarks Naturfredningsforening sidder med.
I foreningen håber man, at forhandlingerne kan være med til at sætte turbo på drikkevandsbeskyttelsen. For ud over at det snart er slut med at bruge pesticider nær drikkevandsboringerne – de såkaldte BNBO’er – er det afgørende, at også de sårbare indvindingsområder hurtigst muligt bliver beskyttet, lyder det fra foreningens præsident:
– Hvis vi skal sikre rent drikkevand til vores børn og børnebørn, er vi nødt til at få beskyttet større, sammenhængende arealer, hvorunder fremtidens drikkevand bliver dannet. Det kan vi gøre ved at etablere grundvandsparker, hvor man hverken må bruge pesticider eller andre giftstoffer. Jeg håber, at den grønne trepart får alvor kan sætte gang i processen, siger Maria Reumert Gjerding.
I løbet af foråret skal den grønne trepart blandt andet drøfte resultaterne fra et pilotprojekt på Fyn og give input til, hvordan den endelige drikkevandskortlægning skal bruges, når den er klar i 2026.
_____
FAKTA: Fundandele i aktive drikkevandsboringer i Danmark
Kilde Antal boringer Antal boring. fund Antal fund over grænseværdi
>0,1 µg/l Andel fund i % Andel fund over grænseværdi
> 0,1 µg/l i %
2023 GEUS * 2062 1069 261 51,8 12,7
2022, GEUS 2405 1208 317 50,2 13,2
2021, GEUS 2393 1198 321 50,1 13,4
2020, GEUS 2219 1131 323 51 14,6
2019, GEUS 2494 1130 317 45,3 12,7
2018, GEUS 2556 1043 284 40,8 11,1
2017, GEUS 2781 815 205 29,3 7,4
2016, GEUS 1842 465 53 25,2 2,9
Fundandele i danske aktive drikkevandsboringer i perioden 2016 til 2023.
*GEUS tal fra 2023 stammer fra kvartalsopgørelse 1/1-2023 til 31/12-2023
_____
FAKTA: Fundandele pr. kommune i perioden 2019-23
Kommune Antal indberettede boringer (1/1/19 til 31/12/23) Antal boringer m. fund Antal boringer med fund OVER grænseværdi (>0,1 µg/l) Boringer m. fund i procent
Albertslund 3 3 1 100
Allerød 33 14 2 42
Assens 75 36 10 48
Ballerup 25 19 13 76
Billund 28 1 4
Bornholm 13 6 46
Brøndby 10 9 5 90
Brønderslev 58 22 38
Dragør 5 5 2 100
Egedal 55 38 5 69
Esbjerg 65 25 9 38
Fanø 10 1 10
Favrskov 86 32 7 37
Faxe 43 8 1 19
Fredensborg 28 2 7
Fredericia 19 8 42
Frederiksberg 4 4 100
Frederikshavn 99 38 13 38
Frederikssund 70 40 10 57
Furesø 25 14 56
Faaborg-Midtfyn 67 44 5 66
Gentofte 18 18 3 100
Gladsaxe 17 15 4 88
Glostrup 16 11 69
Greve 42 16 2 38
Gribskov 55 22 3 40
Guldborgsund 114 37 22 32
Haderslev 50 19 3 38
Halsnæs 37 23 4 62
Hedensted 78 23 4 29
Helsingør 28 4 2 14
Herlev Ingen data
Herning 57 11 19
Hillerød 67 15 1 22
Hjørring 146 79 32 54
Holbæk 117 20 3 17
Holstebro 47 8 1 17
Horsens 74 25 1 34
Hvidovre 3 3 2 100
Høje-Taastrup 25 24 4 96
Hørsholm 8 6 1 75
Ikast-Brande 37 10 1 27
Ishøj 29 29 1 100
Jammerbugt 120 38 3 32
Kalundborg 128 33 6 26
Kerteminde 18 13 8 72
Kolding 87 22 5 25
København 2 2 1 100
Køge 78 50 2 64
Langeland 34 22 2 65
Lejre 89 35 1 39
Lemvig 27 1 4
Lolland 70 16 3 23
Lyngby-Taarbæk 3 3 1 100
Læsø 15 0
Mariagerfjord 59 10 1 17
Middelfart 59 33 8 56
Morsø 55 33 7 60
Norddjurs 74 21 1 28
Nordfyns 63 23 5 37
Nyborg 43 29 4 67
Næstved 86 15 2 17
Odder 31 3 10
Odense 86 59 27 69
Odsherred 90 4 4
Randers 101 34 4 34
Rebild 45 8 2 18
Ringkøbing-Skjern 70 19 27
Ringsted 61 27 2 44
Roskilde 70 29 4 41
Rudersdal 31 18 2 58
Rødovre 5 5 2 100
Samsø 13 5 3 38
Silkeborg 93 52 4 56
Skanderborg 94 28 1 30
Skive 68 29 6 43
Slagelse 94 33 9 35
Solrød 30 19 3 63
Sorø 34 16 2 47
Stevns 40 26 5 65
Struer 34 12 2 35
Svendborg 56 49 15 88
Syddjurs 116 34 2 29
Sønderborg 84 15 2 18
Thisted 59 30 3 51
Tønder 58 28 10 48
Tårnby 6 6 1 100
Vallensbæk 3 2 67
Varde 79 33 10 42
Vejen 69 11 3 16
Vejle 129 45 4 35
Vesthimmerland 94 31 5 33
Viborg 101 39 7 39
Vordingborg 94 19 6 20
Ærø 25 25 15 100
Aabenraa 66 15 23
Aalborg 200 104 15 52
Aarhus 148 48 32
Andel af aktive drikkevandsboringer, hvor der i perioden 1/1-2019 – 31/12-2023 er fundet pesticidrester. Kilde: DN