Der var genvalg til Hanne K. Mathiasen, da HK Handel Sydjylland holdt general-forsamling onsdag den 20. marts.
Den lokale sektorformand for medlemmer på HK Handels område ser frem til endnu to år på posten, som hun har haft siden 2008.
– Vi er i en tid, hvor der sker mange forandringer, og udviklingen går stærkt på vores område. Der kommer nye teknologier til, som kan være med til forbedre arbejdsmil-jøet og sikre bedre arbejdsvilkår. Men de nye teknologier skal bruges med omtanke. Vi som organisation skal være med til at sikre, at de ikke bliver misbrugt til ugunst for de ansatte. Det er et betydningsfuldt arbejde for mig, siger Hanne K. Mathiasen.
HK Handels medlemmer er ansat på kontorer, lagre og i butikker.
Bestyrelser på plads
På HK Handel Sydjyllands generalforsamling var der også valg til flere bestyrelsespo-ster.
Der var genvalg til bestyrelsesmedlemmerne Peter Christensen, Erik Grambow og Vibeke Asp. Charlotte Sørensen blev også valgt til bestyrelsen. Som suppleanter blev valgt Birthe Jessen, Charlotte Christensen og Jette Madsen