”Traneby – legende læring i eget minisamfund”.

Indskolingen på Tistrup Skole inviterede på besøg i elevernes butikker.

På Trane Skole & Børneby, afdeling Tistrup Skole, har indskolingen haft en periode, hvor de har arbejdet med minisamfund. ’Traneby’ dannede rammen om de butikker og virksomheder, som børnene kunne søge om ansættelse i. I perioden, hvor indskolingens undervisningslokaler var omdannet til butikslokaler, arbejdede børnene på at producere brød og bagværk, brugskunst, aviser, varer m.m. til salg i butikkerne. Via deres indsats i deres respektive ansættelser tjente de løn, som blev udbetalt i Tranekroner, og så kunne de gå rundt og handle med hinanden. De første par dage gik med at forberede butikker m.m., så man var klar til at få kunder i butikken. I forberedelsen lå blandt andet udregning af priser, skilteskrivning, forberedelse af interviews for journalisterne vedkommende, produktion af pengesedler for bankpersonalets vedkommende, indkøb og produktion af bagværk for bageriets vedkommende osv.

(artikel fortsætter under foto)

Det har været en fornøjelse at opleve elevernes entusiasme og samarbejde på tværs af årgangene. Vi har oplevet et stort engagement og ansvar i de forskellige butikker!” lyder det fra Mette Ammitzbøll, lærer og bageri-ansvarlig på Tistrup Skole. ’Traneby’ kulminerede med, at forældre og søskende blev inviteret ind i indskolingens minisamfund, hvor de kunne opleve børnenes butikker og virksomheder samt shoppe løs og købe med hjem af børnenes produktioner m.m. Der var blandt andet mulighed for at komme en tur i biografen, købe bagværk med hjem fra Tranebageren, købe flot brugskunst til vindueskarmen, komme en tur i fitness eller se akrobatiske optrædener, læse Traneavisen, forkæle sig selv i wellness og skønhedssalonen samt deltage i diverse konkurrencer om præmier.

(artikel fortsætter under foto)

Jamen, det syder og bobler jo af liv! Og børnene har glædet sig til at komme afsted hver dag og snakket løs om Traneby derhjemme”, lyder det fra en forælder. ”Det er fedt, at skolen laver sådan noget for børnene! Ros til personalet for at gøre skoledagen anderledes sjovere!”.

Børnene har med deres arbejde i ’Traneby’ oplevet at lære på en anderledes måde. Der er blevet regnet løs og skrevet og tænkt mange gode tanker. ”Det er jo legende læring, der bliver sat i relief! Børnene har oplevet, at deres færdigheder giver mening.”, lyder det fra en stolt indskolingsleder, Michael Møller.

Men en succes som ’Traneby’ kommer ikke bare af sig selv – ”Jeg har stor ros til personalet, som har skruet dette forløb sammen! Det været som en lagkage-effekt, hvor den ene gode idé er blevet lagt på den anden!