Folk & Kultur: Smykker og betonhøns gennem 20 år

Det er 20 år siden, Svend Erik Nielsen sammen med sin kone første gang deltog i Folk & Kultur. Og de glæder sig hver eneste gang, de skal afsted fra Lemvig til den tilbagevendende begivenhed i Janderup.

– Det er så hyggeligt – det er et rigtig fint arrangement. Vi har haft flere ting med gennem årene, og det startede egentlig med min kones hjemmelavede smykker. Unika Smykker – og hun har travlt indenfor blandt de andre udstillere, smiler Svend Erik Nielsen.

Selv har han stillet op udenfor med sine mange betonfigurer, hvor umiddelbare fokus er de farverige høns – 100% egenproducerede.

Derudover har han forskellige betonfigurer, blandt andet fuglebad formet som stort rabarberblad.

Du kan opleve Folk & Kultur frem til d. 14. juli på Janderup Skole.