Karlsgårde Dag – en aktiv hyggelig tradition

Karlsgårde Dag er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor vi har sammensat en skov af aktiviteter, naturoplevelser og tilbud. Her kan du få smagsprøver på, hvad områdets mange foreninger tilbyder. Hvis en eller flere aktiviteter fanger din interesse, står foreningerne klar til at fortælle dig mere om dine muligheder. Så spørg bare løs!

Det sker d. 8. september 10-16.

Aktivitetsområderne
Aktiviteterne finder sted ved Karlsgårdeværket, Den Runde Plads, Rolandhytten, Tambours Have og Mindestenen. Du kan følge Hjertestien rundt om søen og gå fra område til område.

Fri entré
Der er fri entré til alle aktiviteter. Der kan købes forplejning flere steder rundt om søen. Husk kontanter, da dårligt signal i området besværliggør Dankort og MobilePay.

Parkering
Der er skiltet med anvisninger til parkering, ligesom der også er p-vagter, som guider dig. Vi har mange, men også et begrænset antal p-pladser, så det er en god idé at cykle ud til arrangementet. Det er også muligt at tage cyklen med i toget til Sig, hvorfra der er cirka 2 km til Karlsgårde Sø.

Du kan læse mere HER