I slutningen af september fejres der i Danmark og i hele verden den nye nationale og internationale Madspildsdag. Det er positivt at myndighederne, regeringen, EU og FN sætter ekstra fokus på madspild. Fødevareminister Jacob Jensen (V) lancerede tidligere på året Danmarks første nationale madspildsstrategi. Vi skal huske på at kampen mod madspild skal ske hver eneste dag året rundt, og ikke kun på den nationale og internationale Madspildsdag. Heldigvis har stort set alle danskere i dag et øget fokus på madspild. Ifølge undersøgelse fra Kantar Public for Stop Spild Af Mad angiver hele 94 % af danskerne, at der er kommet mere fokus på madspild i dag end for 15 år siden. Kampen mod madspild er dog langt fra vundet, da Miljøstyrelsens allernyeste tal viser, at hele Danmarks madspild fra jord til bord udgør svimlende 873.014 tons årligt.
Kampen mod madspild 4.0
Kampen mod madspild daterer tilbage til 2008. Kampen mod Madspild 1.0 tegnede årene 2008-2013. Stop Spild Af Mad-bevægelsen blev stiftet og danskerne var begyndt at vænne sig til begrebet “madspild”. Kampen mod Madspild 2.0 var fokus på økologi i årene 2014-2017. Kantiner og storkøkkener måtte mindske deres madspild for at få råd til økologi – og de gik forrest i kampen mod madspild. Kampen mod Madspild 3.0 var fokus på klima i årene 2018-2019. #Klimastrejker, #Klimavalg og masser af klimaforskrækkede strejkende teenagere. I dag er Kampen mod Madspild 4.0 fløjtet i gang. Efter at Coronavirus (COVID-19)-pandemien lærte danskerne at købe ind én gang om ugen for at mindske smitten – og derved bruge al maden op – kom inflationen. Dermed blev kampen mod madspild omdannet fra nice to have til need to have – og i dag det altså om at spare penge.
Efter 16 år skaber kampen mod madspild ikke længere de helt store overskrifter. Heldigvis er mange virksomheder allerede i fuld sving med at indfri FN’s Verdensmål om at halvere madspild. Kampen mod madspild er fyldt 16 år i år – og resultater fra ikke mindst Stop Spild Af Mad-bevægelsens arbejde kan tydeligt ses hos både detailhandlen, foodservice, store fødevarevirksomheder samt hos de danske husholdninger. Senest har Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie takket ja til at blive protektor for foreningen Stop Spild Af Mad.
Bliv en ”next level” madspildsbekæmper året rundt
I forbindelse med den nationale og internationale Madspildsdag lancerer Stop Spild Af Mad-bevægelsen en nye guide til, hvordan nu kan blive en en ”next level” madspildsbekæmper – til national og international Madspildsdag – og året rundt:
I starten af året er der typisk ikke mange madspildsfælder. Vi har brugt alt for mange penge i Julen. Vi har spist lige lidt for meget mad. Og vi har overfodret vores skraldespande. Så nu skal vi spare og spise os igennem vores køleskabe, frysere og koloniallagre. Restemad er guld.
I Påsken lurer der mange madspildsfælder. Vi hamstrer mad. Vi laver alt for meget mad. Og vi overfodrer også vores skraldespande. Derfor er det en god idé med planlægning i Påsken – fx. behøver man ikke at lave påskefrokost til 12 mennesker, når man er 8 til bords. Ligeledes behøver man ikke at hamstre når man handler, da mindre butikker holder altid åbent i helligdagene.
I sommeren skal vi ud at spise i haven, på stranden eller på græsplænen – det er altid dejligt og hyggeligt, når solen skinner. Når vi er ude i haven eller tager på picnic, skal vi også huske på, at maden ikke skal stå og svede i flere timer, for så bliver maden dårlig. Så tag hellere maden gradvist op, i takt med at maden bliver spist og hold resten af maden køligt. En god køletaske til at holde maden frisk og kold er altid en god idé.
Efteråret er høsttiden – og mange af os høster frugt og grønt i vores haver eller sanker ude i naturen. Men når man har høstet eller plukket maden, skal man også spise den – eller i det mindste dele ud til naboer, venner og bekendte, så maden bliver spist. Men husk altid at efterlade en del æbler tilbage på træerne, da havens dyr, insekter og fugle også skal have mad.
Og så er det Jul igen – og Julen er en ægte madfest. Men desværre også en madspildsfest. Julen, udover Påsken, er en af årets helt store madspildshøjtider. Dér skal man være opmærksom på at planlægge. Det kan være en idé allerede i oktober og november, at spise dig igennem køleskabet, fryseren og koloniallageret, så du får plads til al den gode overskudsmad efter Julen. Og få lavet en god planlægning af maden i juledagene, så du ikke køber mad ind til fx. 20 mennesker, når I er 12 til julefrokosten – og indtænk rester i madlavningen dagene efter Julen.
Når du får stiftet bekendtskab med dette “madspildsfælde-årshjul”, vil du blive en endnu bedre ”next level” madspildsbekæmper. Rigtig glædelig national og international Madspildsdag – og fortsat god kamp mod madspild!