Foredrag – skærm og familieliv

Varde Bibliotek: Skærmene fylder på godt og på ondt i familielivet. Eksperter er enige om, at noget af det vigtigste vi kan gøre, er at tale med hinanden om de ting, som vi oplever med skærmene i hånden. 

Derfor afholder vi i løbet af efteråret to samtaleworkshops for familier med titlen ”Sammen om skærmen”.

Med en spilleplade og en stak samtalekort, tager samtalen jer rundt om dét, I bruger jeres skærme til. I skal fortælle hinanden om det, I godt kan lide at lave og om det, der kan bekymre jer. Og særligt hvad I kunne tænke jer at lave aftaler om som familie.

Her er et par af de spørgsmål, vi glæder os til at høre jer sætte ord på:

🗯 Hvornår synes du skærmtid er god tid, og hvornår er det spild af tid? Hvilke andre ting vil du gerne have mere tid til?
🗯 Synes du den digitale verden er mest god eller mest dårlig?”

Den første workshop afholdes på Varde Bibliotek lørdag den 5. oktober klokken 10. Arrangementet henvender sig til familier med børn fra 8 år og op.

Book familiens billetter lige her: https://www.vardebib.dk/…/dialogworkshop-sammen-om…

Vi håber, vi ses!

/ Anne Sophie og Malene, Varde Bibliotek