Kampvalg om at blive borgmesterens opstillingsmakker i Horne-Sig

Med præcist 1 år og 1 uge til kommunalvalget, afholder den lokale Venstre vælgerforening i Horne og Sig til november opstillingsmøde for at afgøre, hvem der skal stå på stemmesedlen ved siden af borgmester Mads Sørensen som områdets anden kandidat.
Hvor andre vælgerforeninger kan have svært ved at finde egnede kandidater, har ikke mindre end to fremtrædende Horne borgere foreløbigt meldt sig klar til at overtage hvervet.

Fakta
Vælgerforeningen i Horne-Sig har jvf. Venstre i Varde Kommunes interne regler 2 pladser på listen til kommunalvalget 2025.
Eftersom borgmester Mads Sørensen fra Sig kort før Jul blev genvalgt som Venstres borgmesterkandidat til kommunalvalget 2025, er det kun Horne af de to sogne, der mangler at opstille en kandidat til valget.
Ikke desto mindre har alle medlemmer af vælgerforeningen i Horne-Sig stemmeret, hvis blot de er bosiddende i Varde Kommune og har betalt kontingent senest 30 dage før mødet.
Den nuværende kandidat og medlem af byrådet gennem ialt 9 år, Stig Leerbeck, meddelte allerede før valget i 2021, at han ikke agtede at genopstille i 2025.
Dermed har det længe været kendt, at en ny kandidat skulle findes for området.
Opstillingsmødet afholdes i Horne Hallen 11. november, (kommunalvalget 18/11 2025).

Citater
Områdets hidtidige repræsentant i byrådet, Stig Leerbeck:
“Jeg er begejstret! Det er to kompetente, lokalt engagerede og energiske borgere, der har stillet sig til rådighed i demokratiets tjeneste.”
Foreningens anden kandidat, borgmester Mads Sørensen:
“I en tid hvor det kan være svært at finde kandidater til Byrådsarbejde, er jeg glad for at der er 2 kompetente emner som har stillet sig til rådighed for Horne-Sig Venstre. Jeg ser frem til samarbejdet med den valgte kandidat når medlemmerne har gjort deres indflydelse gældende”

Kontakter:
Thomas Jensen, formand f. Venstre Horne-Sig, tlf. 24 43 27 44
Stig Leerbeck, tidl. kandidat og best. medl., tlf. 40 43 08 98

De to kandidater, der indtil nu har meldt sig i Horne er:
Allan Nymark, lærer ved Hærens sergentskole, seniorsergent
43 år, gift med Maja, far til 2 børn
Medlem af skolebestyrelsen. Tlf. 24 44 70 26

Svend Egon Jensen, salgskonsulent KRAMP Danmark, udd. landmand
47 år, samboende med Line, far til 3 børn
Formand for HIF. Tlf. 92 43 25 05