Hvorfor er det vigtigt at bevare kulturmiljøerne i Varde Kommune?

FOREDRAG: Hvorfor er det vigtigt at bevare kulturmiljøerne i Varde Kommune?

v/Simon Ostenfeld Pedersen, cand.mag. i kunst- og idéhistorie,

forfatter og lektor i kulturmiljøer ved Arkitektskolen Aarhus

 

TID: mandag den 4. november 2024 kl. 19.00

Varde Garten, Von Lügenhals, Brogade 5B, 6800 Varde.

 

Arrangementet er gratis for medlemmer af Bevaringsforeningen for Varde Kommune

Pris for øvrige: 75 kr.

Betaling kan ske med mobilepay ved ankomst

Kaffe og kage kan tilkøbes

HUSK tilmelding.

Tilmelding kan ske via mail til bevaringsforeningen på: bevardet@outlook.dk

senest torsdag den 31. oktober 2024.

se mere på www.bevaringvarde.dk og Facebook

 

Hvorfor er det vigtigt at bevare kulturmiljøerne i Varde Kommune?

Simon Ostenfeld Pedersen, der er lektor i kulturmiljøer og arkitektonisk kulturarv ved Arkitektskolen Aarhus, vil fortælle om arbejdet med screening af kulturmiljøer i Varde Kommune og hvorfor det er mere relevant i dag end nogensinde før at få sikret vores kulturmiljøer. Såvel i Varde som andre steder.

Kulturmiljø handler om stedets fortælling. Det er de bebyggede helheder, der igennem deres arkitektur og historie har formet et særligt sted, som i dag er ramme om vores liv og færden. Det kan for eksempel være et bykvarter, en landsby, en fabrik eller et sommerhusområde.

Arkitektskolen Aarhus har kortlagt mere end 2300 kulturmiljøer i 56 danske og 2 grønlandske kommuner. I Varde Kommune er 41 kulturmiljøer undersøgt og beskrevet. Simon Ostenfeld Pedersen vil fortælle om forskningsprojektet og nogle af kulturmiljøerne, bl.a. om Vejers og Henne Strand, Nymindegab og lejren, Hennebjerg, Ho, Janderup, Billum, Lunde, Ølgod, Fåborg, Frisvadvej og Lundvej i Varde, Varde Vest Stationsmiljø samt Varde Bymidte.

Simon Ostenfeld Pedersen vil endvidere berøre vigtigheden i at få SAVE-vurderet vores bevaringsværdige bygninger. Såvel i forhold til sikring af kulturarven, men også i forhold til EU’s bygningsdirektiv, der nu skal implementeres i dansk ret.