Somme tider er vi da i tvivl…

En villa med gennemgribende historie og ubeskrivelig atmosfære til salg i Vardes centrum.

Vi skal tilbage til 2001. Her havde Victor Pedersen fået øje på en bolig i Vardes centrum, nærmere betegnet på Vestervold 28. Og han havde ikke kigget længe på den, før han kunne se de spændende muligheder.

– Det var ikke blot en arkitektonisk interessant villa, men også en villa med en helt unik historie, og det faldt jeg for, fortæller murermester Victor Pedersen.

Villaen er opført i 1897 af P. Th. Bruun, grundlæggeren af Varde Stålværk. Her boede han selv i mange år, og man har valgt at bibeholde lidt af datiden historie.

– På 1. sal boede tjenestefolkene, der også holdt til i den bagerste tilbygning, og den charmerende lille ”køkken-trappe” op til 1. sal har vi bevaret i tilnærmelsesvis original stil, smiler husets frue, Birgitte Fynbo, der selv må dukke sig for at smutte op på 1. salen fra den lille bagtrappe.

Da Victor overtog Vestervold 28 var stort set intet rørt fra den tidligere ejer, Vognmand Damsgaard. Her kunne man blandt andet starte med at fjerne hele tre lag gulvtæpper, samt gå i gang med en have, der var fuldstændig groet sammen.

– Flere af mine venner spurgte mig faktisk, hvad i alverden, jeg ville med det det gamle rod, men kort fortalt, så kunne jeg virkelig se mulighederne. Og der var så mange unikke detaljer, der blot skulle trækkes frem på den helt rigtige måde, forklarer Victor, og peger på den smukke C. M. Hess kakkelovn, der står flot og nærmest herskabeligt midt i den hyggelige stue.

– Den er fuld funktionsdygtig, og giver en fantastisk behagelig varme, understreger Birgitte.

Man er ikke i tvivl om, at villaen – boligen – er restaureret og moderniseret ud fra det enkelte udgangspunkt: Respekten for oprindeligheden! Alt er gennemgribende lækkert, æstetisk og smukt, og alligevel fornemmer man til al tydelighed den autentiske stemning fra fordums tid – ja det er lige før, men kan høre tjenestefolkenes trin på trappen…

Parret har været utrolig glade for at bo i villaen, og derfor kan det da også undre, at de nu har sat den til salg.

– Vi er faktisk i tvivl ind imellem; her er en fantastisk atmosfære, skønne naboer og masser af hyggeligt liv. Og med den udvikling der sker på den gamle Stålværkgrund, nu Kulturspinderiet, bliver det bare endnu bedre. Men vi har forelsket os i en grund ned mod Varde Å i et fantastisk naturskønt område, hvor vi vil opføre villa, slutter Victor, der indrømmer, at han utvivlsomt kommer til at savne flere af de fordele der er ved at bo så centralt, som tilfældet er nu.

Boligen er til salg ved EDC Varde, hvor du kan se flere fotos samt hente yderligere information:

http://www.edc.dk/alle-boliger/varde/6800/vestervold-28/?sagsnr=68004952

Victor og Birgitte byder gerne indenfor til en fremvisning.
Victor og Birgitte byder gerne indenfor til en fremvisning.
vic3
Birgitte ved den oprindelige “køkkentrappe”, som kun var beregnet til køkkenpigerne og de øvrige ansatte i herskabsboligen.
En god kop kaffe foran den smukke kakkelovn, der med garanti ikke findes mange lignende af...
En god kop kaffe foran den smukke kakkelovn, der med garanti ikke findes mange lignende af…
Villaen bærer tydeligt præg af moderne tiltag - med en gennemtænkt respekt for oprindeligheden - bemærk blandt andet det smukke gulv, der er valgt ud fra netop stilen tilbage i starten af 1900-tallet.
Villaen bærer tydeligt præg af moderne tiltag – med en gennemtænkt respekt for oprindeligheden – bemærk blandt andet det smukke gulv, der er valgt ud fra netop stilen tilbage i starten af 1900-tallet.
Den skønneste gårdhave, med masser af atmosfære - "Og så har vi de mest fantastiske naboer", smiler Birgitte.
Den skønneste gårdhave, med masser af atmosfære – “Og så har vi de mest fantastiske naboer”, smiler Birgitte.
Modtager af Årets Bevaringspris i 2004...
Modtager af Årets Bevaringspris i 2004…
Detaljer, atmosfære og lækker stil - her finder man det hele!
Detaljer, atmosfære og lækker stil – her finder man det hele!