Der var tilnærmelsesvis øretæver i luften søndag eftermiddag, hvor der blev varmet godt op til Park Bio i Arnbjerg.
Her kunne man opleve taekwondo, boksekampe og klatring, og derudover producere sin egen lipgloss fra DM Skincare, og forsyne sig med slushice og lune vafler fra Ungehusets bod.
Der blev budt velkommen af Ole Gudmundsen, og herefter var det filmen “Inderst Inde”, der i bogstaveligste forstand var på tapetet – flot arrangeret af arbejdsgruppen bag Vardes Fest og Kulturuge.