Mon jeg bliver det? Jeg dumpede nemlig den her test, med det flotte navn – indfødsretsprøve.
Jeg synes faktisk, jeg kom helt godt fra start, men allerede omkring 7. – 8. spørgsmål begyndte jeg at undre mig (læs: kede mig). Det blev simpelthen for omfattende – tungt – og jeg blev træt.
Nu kan det jo lyde som jeg er pigesur over at måtte erkende, at jeg tilsyneladende er hverken klog eller dansk nok til at bo i Danmark. Det er jeg måske også – en lille smule. Pigesur. Men når jeg er færdig med at være rystet over mine egne manglende evner indenfor dansktest, så vil nu stadig spørge henkastet, hvad en sylfide og et påskeæg reelt har at gøre med at være dansk. Og det her med Olsen Banden – hånden på hjertet, det kan man da ikke lige på stående fod huske, med mindre man er totalt Olsen Bande fan (hvilket faktisk ville være mere mærkeligt end at dumpe testen).
Måske er det bare fordi vi er så forvænte. Der er jo ikke noget, vi egentlig skal lære – eller er nødt til at huske?
Det jeg prøver at sige: Vi gør jo alle sammen det samme – når der er noget vi ikke ved – noget vi ikke kan huske – ja så sætter vi os jo ikke grubler over det, vel? Vi griber mobilos eller den bærbare, og i løbet af 3 splitsekunder kender vi svaret. Bum.
Det kunne jeg godt sidde og komme med en kritik af, men det vil jeg simpelthen ikke. For jeg kan li det. Tilgængeligheden. Muligheden for at søge viden, der hvor man er, når man vil. Det er da fantastisk.
Uanset hvem der skal søge husly i lille Danmark, så er en form for test eller samtale måske ikke ved siden af, men den her indfødsretsprøve, nej – ud med den – det er dog fjollet. Tag dog en snak i stedet for – eller spørg om lidt mere relevante ting, end om en sylfide eller Olsen banden – hvor pokker skulle de vide det fra? Det er da ikke integration. Nej, tag da hellere dialogen, om at bade i burka, bede i arbejdstiden eller sidde med tørklæde i supermarkedet. Eller hov, nu bevæger jeg mig ud i noget, jeg har lovet mig selv, jeg aldrig ville røre ved…
Tilbage til indfødsretsprøven. Én god ting kan man sige om den. Den kan utvivlsomt danne grundlag for rigtig mange sjove indslag ved årets sommer-revyer landet over…
PS – Tog en test forleden – et bud på min drømmepartner eller noget i den retning – første gang blev det Leonardo De Caprio. Jeg tog testen igen, og denne gang viste testen en plade chokolade.
Det er det jeg siger – tests er dog noget spøjst noget – det var da kun det sidste svar, det med chokoladen, jeg kunne se noget reelt i…