Viste du…
…at uopmærksomhed er skyld i hver 3. dødsulykke?
Set over en femårig periode (2010 – 2014) har 1.015 mennesker mistet livet og desuden er 9.875 kommet alvorligt til skade i trafikken. De hyppigste årsager til trafikulykkerne er for høj fart og uopmærksomhed. Det viser en tidligere analyse af alle alvorlige trafikulykker fra Vejdirektoratet, som udkom i 2015.
Fakta: Top 3 over ulykkesfaktorer i dødsulykker 2010-2014 (Kilde: Vejdirektoratet, Dødsulykker 2010-2014):
- For høj hastighed
- Manglende eller tilstrækkelig opmærksomhed/orientering
- Påvirkning af alkohol, narko eller medicin
– Hvert år sker der alvorlige ulykker, fordi bilister kigger væk fra trafikken i blot få sekunder, for eksempel for at tjekke mobilen eller rode efter ting i bilen. Få sekunders uopmærksomhed kan betyde, at man ikke opdager en cyklist eller at bilens hjul er på vej ud i rabatten – eller endnu værre: at man kommer over i modsatte vejbane, hvor der kan opstå en livsfarlig situation, siger Lisbeth Sahl, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.