De unge drikker alt for meget i Vardes natteliv fredag aften.
Det mener i hvert fald 21-årige Anne G. Jensen fra Varde.
Fredag aften ville hun ned i Varde og drikke en øl med en af sine gode venner.
– Men jeg må indrømme, at jeg fik et chok, fortæller Anne Jensen overfor GoVarde.dk
– Hvis jeg siger, at der var omkring 150 unge på Varde Torv, hvoraf de fleste var sanseløst berusede. De unge lå på bænkene, mange brækkede sig. Det var ikke et kønt syn, og min første tanke var: Hvor er forældrene henne, forklarer Anne Jensen.
Fylder meget
Episoden på Varde Torv har fyldt meget de seneste dage.
Medierne har ringet. Ekstra Bladet har bragt historien og mange kommer med nedladende kommentarer til hende på de sociale medier, men hun prøver ikke på at være bedrevidende overfor de unge.
– Jeg har da selv været 16 år engang, og også prøvet at være fuld. Men siden der blev åbnet op for +16 fester i Varde, er det gået galt, selvom jeg ikke synes, man skal droppe konceptet.
Det har rygtedes, at de unge kan komme ind i Varde, og derfor kommer der mange unge fra Kolding, Herning, Grindsted og Skjern for at feste.
– Jeg forstår dog godt de unge. For hvor skal de ellers være? Der er ingen halballer mere, men mit opråb går altså mere på at forældrene lige skal kigge børnene over skuldrene. For ved de, at deres børn sidder nede på torvet og drikker. For jeg synes, de drikker for meget, og de unge er ikke så gode til at passe på hinanden når de er fulde, som vi var da jeg gik i byen, fortæller Anne Jensen, som selv har bemærket problemerne i sin tid som bartender på Pionerbar.
I øjeblikket er Anne Jensen ved at læse til den afsluttende eksamen på Varde Gymnasium.
– Den 1. august starter jeg ved militæret i Skive og det er indtil videre min plan at fortsætte der, slutter Anne Jensen.
Vi vil de kommende dage følge debatten og få kommentarer fra andre til sagen.
Du kan se hendes opsang på Facebook her:
“For en gang skyld, prøvede jeg lige at kigge ned i byen i Varde en fredag, bare for en enkelt øl med en kammerat. Og jeg er ganske enkelt rystet. Spørgsmålet er om det er børnene der ingen respekt har for deres forældre eller om det er forældrene der er så naive og bare sender lille Fido i byen og regner med at det er under ordnede forhold.
En ting er at der er dørmænd på diskotekerne ja, men de er der sgu ikke for at passe på lille Fido, de er der for at holde ro og orden og forhindre slagsmål. (Min erfaring i de fleste tilfælde er i hvert fald at kaster lille Fido op på diskoteket, bliver man bare smidt ud og kan passe sig selv). Desuden så sidder der 150 mennesker ude på torvet og drikker sig i hegnet med sprut de har tømt skabet for der hjemme fordi de ikke kan købe på diskotekerne og der bliver der ikke holdt øje med dem. (Og nej, natteravnene passer ikke på dem, de deler kondomer ud, så lille Fido ikke ender som mor eller far i en god brændert og et en-gangs-knald)
En anden ting er så, at man sender sine børn i byen, fair nok.
Men at flertallet så drikker sig så fulde at hele Varde torv er over brækket og de ikke er i stand til at tage vare på sig selv, det er jo sygt.
Da jeg gik i byen som 16 årig, der fik jeg den samme moral prædiken af mine forældre hver eneste gang “Pas på hinanden og gå IKKE alene!”
Jeg oplevede flere gange i går at unge sad fuldstændig mutters alene på en bænk og brækkede sig, og i et af tilfældene måtte ringe efter forældrene til pågældende fordi vennerne var smuttet uden at hjælpe. Helt ærligt? Hvad fanden er det for venner, der efterlader en helt alene på en bænk? Da vennerne så endelig dukkede op så var der sgu ingen af dem der hjalp, de stod og tog billeder af af staklen der brækkede sig og havde det dårligt. Og det var kun 1 ud af mange tilfælde igår.
Lad os tage et eksempel, som ville være værste scenarie, hvis man ikke passer på hinanden. En pige der er alt for fuld ligger på en bænk helt alene, brækker sig, og er ude af stand til at rejse sig og komme nogle steder, og sandsynligvis har lidt udfordrende tøj på (Ja, ikke for at sige at det er forkert, jeg har selv fortrin jeg gerne viser lidt af, i en smart bluse). Hun er så let et offer for en mand som ikke har noget imellem ørene. Og bum, så er hun væk og bliver voldtaget i en gyde uden at kunne gøre fra eller til. Det kan godt være det er hendes egen skyld at hun er blevet så fuld, men det er mindst ligeså meget vennernes ansvar at passe på hende, thats what friends are for, right?
Godt, lige lidt kast op jeg var nød til at komme af med. For jeg var ganske enkelt rystet i går. Pas nu bedre på hinanden i nattelivet.”
Jeg synes det er fint det du har skrevet, på nær den første del ”Anne Jensen: – Berusede unge ødelægger Vardes natteliv
Er der for mange berusede unge i Vardes natteliv fredag aften?
Det mener i hvert fald 21-årige Anne G. Jensen fra Varde”
Jeg synes ikke at de unge ødelægger Vardes natteliv, jeg mener blot at de skal passe på hinanden. Jeg vil ikke have at folk skal misforstå mig, fordi selfølgelig skal de unge have lov til at være her og feste ligesom vi andre skal.
Hele min status opdatering på facebook er blot en opsang til de unge om at passe på hinanden, specielt når de har drukket! Og en lille opsang til forældrene om, om de overhovedet er klar over at det er torvet de sidder og drikker sig fulde på Humørikonet slightsmile
Så på nær det første, så er det andet fint med mig
FIK DU LÆST: