Stjerne Camping vil i samarbejde med kulturudvalget/Vejers Strand Oplevelser, byde på en såkaldt Bioblitz. Her kan du møde Morten D. D. Hansen, som er kendt fra serien “Bidt af naturen”
På selve bioblitz-dagen vil forskere fra Naturhistorisk Museum i Aarhus tage på tur i området. Her vil de registrere så mange arter som overhovedet muligt, og her kan du være med.
Det bliver dag med frisk luft, viden og motion for hele familien, hvor man får svar på mange spørgsmål.
Du kan dukke op i basecamp på Stjerne Camping, hvor du kan medbringe dine fund og kigge i stereolupper. Du kan også deltage i de guidede ture rundt i nærområdet, hvor man kan komme tæt på fugle, planter, og meget andet.
Målet på bioblitz-dagen er at registrere mindst 400 arter. Så derfor har de brug for din hjælp!
Fre. d. 22. juli 2016,
kl. 07-19. (Fri entré)
Stjerne Camping, Vejers Havvej 7, Vejers Strand
Arr: Stjerne Camping, kulturudvalget/Vejers Strand Oplevelser