– Er jeg den eneste, der er en lillebitte smule træt af at høre om alle de betegnelser, man klæber på børn i disse år?
Det har fået mig til at kigge mine egne tøser lidt efter i sømmene, for tænk, hvis man nu har overset et eller andet…
Mit kuld består af tre meget meget forskellige piger. De er på hver deres måde helt unikke, og derfor behandler jeg dem også forskelligt. Men hov – det gør jeg jo med alle mennesker… når alt kommer til alt?
Mange siger, at alle skal behandles ens, men det er da egentlig noget vrøvl…!
Hver eneste af mine venner, for at nævne et eksempel, er også ganske unikke, og derfor skal de behandles forskelligt. Nogle har enormt meget humor, andre spandevis af selvironi mens andre igen måske skal klappes lidt ekstra på skuldrene. Jeg har også venner, der har haft perioder, hvor livet var svært, og her skal de bestemt heller ikke behandles som alle andre. Her skal de sørme behandles efter, hvordan de har det i den givne situation.
Nå – tilbage til mine børn. En af dem ser i lige gennem folk, som man siger, og danner sig en mening fra første øjeblik. Det har hun i øvrigt gjort, fra hun var ganske lille. I børnehaven blev hun betegnet som “meget iagttagende”. Havde det været i dag, havde de nok råbt, at hun var særlig sensitiv… og så havde det klistret på hende og fulgt hende gennem årene, og det er jeg ikke sikker på, havde været nogen fordel. Sådan at have en label siddende på ryggen, hvor det er bestemt, at sådan er man. Færdig BUM.
For det er kun en lille del af, hvordan hun er – hvordan de er. Hver især. De er nemlig unikke. Ganske som alle andre børn – og voksne for den sags skyld.
Så skal man klæbe noget på klistermærke på mine børn, så vil jeg gerne bestille nogle labels med teksten: SÆRLIG UNIK.
Og dem burde vi vel alle gå rundt med. Som en reminder på, at vi alle er forskellige – og dermed skal behandles forskelligt.
Det her blev jeg faktisk så ganske tilfreds over at sidde og spekulere over. Jeg vil nærmest sige GLAD, så i dag vil jeg betegne mig selv som SÆRLIG GLAD….