Næste weekend inviteres DU med til Varde Å Dag.
Udviklingsrådet Varde by er med i styregruppen for Varde Å Dag og står selv i Varde sammen med alle de andre udstillere.
Kom og hør om de nyeste planer og ønsker for vores by eller benyt lejligheden til at give os nye idéer at arbejde med! Udviklingsrådet glæder sig til at tale med dig!
OM Varde Å Dag:
http://www.vardeaadag.dk/da1
VadehavsprojektetVarde Å Dag startede i 2012 som en del af Vadehavsprojektet.”Maritime oplevelser i Nord” var en del af Vadehavsprojektet, som blev gennemført 2010-12 med støtte fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling og Vækstforum i Region Syddanmark til at udvikle oplevelsesøkonomi
Idé og visionBaggrunden for “Varde Å Dag” er et ønske om at samle interessenter omkring Varde Ådal til en årlig turistevent med fokus på natur, kultur og produkter relateret til Varde Å.Visionen er at sætte fokus på Nationalpark Vadehavets nordlige del omkring Varde ved at skabe en tilbagevendende tradition med turistpotentiale.
En lang række aktører har sagt ja til at medvirke, både private, turist- og formidlingsaktører samt foreninger langs åen – alle med tilbud om oplevelser og produkter med tilknytning til Varde Å.
Vi ønsker…”at skabe en dag med en stor buket af tilbud til turister og alle andre besøgende. Hvor du kan opleve unik natur- og kulturformidling, det aktive liv på og ved åen, salg og smagsprøver på lokale produkter og meget meget mere”…
SponsorerVarde Å Dag er lokalt forankret og kan kun lade sig gøre takke været støtte af lokale sponsorer, organisationer og puljer.