Lørdag den 3. september fejres Nymindegab som Årets Landsby i Varde Kommune.
I forbindelse med fejringen vil borgmester Erik Buhl overrække en messingplade som synligt bevis på kåringen som Årets Landsby i Varde Kommune.
Fejringen foregår på Nymindegab Museum og begynder klokken 10:00 med åbningen af udstillingen “Privat eje,” der består af billeder fra private hjem, malet af Nymindegabmalerne.
Derefter vil der være taler og musik, gratis kaffe og rundstykker samt mulighed for at smage lokale snapse.
Over middag vil der være aktiviteter for børn samt en kagekonkurrence, hvor børn og voksne konkurrerer i forskellige aldersgrupper.
Dagen afsluttes med festmiddag i teltet på Nymindegab Camping.
Lørdag den 3. september fejres Nymindegab som Årets Landsby i Varde Kommune.
Med kåringen følger 10.000 kroner til fejringen, en flagallé og en messingplade med Årets Landsby 2016, som overrækkes af borgmester Erik Buhl.
Nymindegab har 231 faste indbyggere.
Fejringen er planlagt af Nymindegabborgere.
Museet er på dagen åbent fra 10:00 til 16:00.
Hanne Jespersen, Lokalsamfundskonsulent Varde Kommune:
Nymindegab er et sted, hvor indbyggerne forstår at løfte i flok og viser nytænkning. Det er nogle af de ting, der blev lagt vægt på ved kåringen af Nymindegab som Årets Landsby i Varde Kommune.”
“Et godt eksempel på den alsidighed, et lokalsamfund som Nymindegab rummer, er, at Hendes Majestæt Dronningen i forbindelse med det årlige sommertogt besøgte Nymindegab Museum og var særligt begejstret for den arkæologiske samling. Det er vi naturligvis stolte af.”