Der er store forventninger til det XTERRA-stævne der i weekenden den 27. – 28. august 2016 afholdes på Hvidbjerg Strand ved Blåvand. Op mod 2.000 motionister og atleter skal kæmpe mod Vesterhaves bølger, give den gas på mountainbike og løbe på stranden.
Ud af de næsten 2.000 deltagere er 19 % (324 personer) fra Varde Kommune, 17 % (298 personer) fra Esbjerg Kommune og 7 % (114 personer) fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
Vi har talt med eventkoordinator, Kirstine Faber Lauritsen.
SE VIDEO:
– Mange af de lokale træner til daglig i en af områdets lokale cykel, løbe-, eller svømmeklubber. Derfor har flere af klubberne da også udbudt fortræning til XTERRA Veskysten. Her har de lokale i fællesskab kunnet træne mod deres fælles mål om at gennemføre det hårde off-road triatlon stævne, fortæller eventkoordinator Kirstine Faber Lauritsen der også selv er kommet i gang med MTB og derfor har meldt sig ind i Varde Cykelklub.
Kom og hep
Til XTERRA stævnet er der dog også tænkt på det publikum, som kommer og hepper på deltagerne. Der bliver opstiller en stævneplads med hoppeborg og cykelbane for børn, små shops med mad og produkter sam RedBull DJ, der skaber stemning med fed musik. Derudover kan man løbende følge med i, hvor deltagerne befinder sig på ruten, og der vil være live-visning af deltagerne, når de vender om ved Danmarks Vestligste Punkt. Derudover holder butikkerne i Blåvand åbent, og man kan tage ud for at se og heppe på deltagerne, mens de kæmper i terrænet. Kort sagt, så er der rigeligt at fordrive tiden med, mens man venter på at deltagerne kommer i mål.
Trailløb mod kræft
For de, som ikke har brugt flere måneder på at træne op til stævnet, er det dog alligevel muligt at deltage og samtidig støtte et godt formål. Lørdag den 27. august kan man deltage i ”Trailløb mod kræft”, som er henholdsvis 5 eller 10 km løb i terræn. De mindste kan om lørdagen også deltage i Kids Duatlon, hvilket kun kræver en almindelig cykel og et par sportssko. Tilmelding kan ske via www.XterraVestkysten.dk
Om XTERRA Vestkysten
XTERRA Vestkysten er et triatlontævne der foregår i terræn. Stævnet byder dog også på duatlon (løb og MTB) samt distancer kun med løb. Det er Europas største XTERRAtævne, selvom det kun er første gang, at stævnet afholdes ved Vestkysten.
Der er følgende distancer
Lørdag den 27. august
- Trailløb mod kræft (5 km og 10 km)
- Kids Duatlon (1 km løb, 5 km cykling, 1 km løb)
- Sprint Triatlon (400 m svømning, 12 km, MTB, 5 km løb)
Søndag den 28. august
- Duatlon (1 km løb, 30 km MTB, 10 km løb)
- Klassisk triatlon (750 m svømning, 20 km MTB, 10 km løb)