SE VIDEO: 0-4 er misvisende

Allerede efter 18 minutter var opgøret mellem Varde og Odense Q reelt afgjort, da de to 3F Liga mandskaber fredag aften tørnede sammen på Sydbank Stadion i Varde.

Efter et minut havde Varde en stor chance, men allerede minuttet efter lå bolden for første gang bag Ida Rindom i målet. Efter 18 minutter var stillingen 0-3 og kampen reelt afgjort. Da havde Jane Jeppesen netop headet bolden i eget net.

Det var dog som om at dette mål satte noget i gang hos Varde pigerne, for pludselig kom fighterviljen frem og de resterende 70 minutter af opgøret var Varde med i kampen og især i 2. halvleg var Varde toneangivende og spillede sig frem til flere store chancer.

Det var en ændret formation til 3-5-2 der gjorde livet surt for de fynske piger, der dog stik mod spil og chancer gjorde det til 4-0 i kampens slutminutter.

Derfor var det naturligvis en ærgerlig Vardetræner, Anders Pedersen der kunne gøre status efter kampen.

SE VIDEO:

FIK DU SET: