Der var meldt alt udsolgt da DGI Verdenshold søndag gæstede Varde Fritidscenter.
En forrygende oplevelse ventede de mange heldige, der havde nået at få købt en billet. Nemlig DGI Verdensholdets TAKE-OFF Turné, hvor holdet besøger 14 danske byer med Varde øverst på tour-planen.
Intet mindre end Danmarks dygtigste gymnaster i det spirende IMANI univers var på gulvet søndag eftermiddag.
IMANI danner rammen om et univers, hvor tro spiller en afgørende rolle. Troen på sig selv, hinanden og fællesskabet skaber oplevelser på både godt og ondt. Man kan blive såret, skuffet og frustreret, men også glad, nysgerrig og overrasket. Gennem IMANI vil du opleve troværdige gymnaster, der sætter sig selv i spil, for at give dig det bedste show og muligheder for at blive bevæget og betaget.
SE video: