National Fanedag

Den 5. september 2016 kommer kasernens soldater marcherende ind på torvet i forbindelse med National Fanedag. Der vil være 650 soldater, og der vil også være gamle tanks og andre militære køretøjer opstillet. Derudover vil man i forbindelse med højtideligheden kunne opleve flere taler.

Der kommer store veteran militære køretøjer på torvet, og der vil blive affyret skud – der er naturligvis tale om løs krudt.

Selve arrangementet kommer til at foregå i tidsrummet ca. 15 – 18.

Vejadgangen vil være spærret fra kl. 14.00.